Firmaet Bug-Farm imponerede dommerne med deres klimavenlige brød, pølse og øl lavet af mellarver, da de indtog 'Løvens Hule' torsdag aften.
Ifølge eksperterne var idéen nemlig god og 'en del af fremtiden'.
Dog spærrede løverne øjnene op, da firmaets to mænd Alexander og Johs fremlagde deres værdiansættelse, som var sat til svimlende ti millioner kroner.
Det til trods for, at virksomheden endnu ikke kunne præsentere et overskud, men i stedet havde brugt millioner på husleje og lønninger.
Netop det faktum fik løverne til at trække kraftigt i håndbremsen.
- I kommer med en absurd høj værdiansættelse, og det kommer totalt til at overskygge de gode produkter. Det er ærgerligt, lød det fra løven Mia Wagner, der derfor trak sig.
De andre løver fulgte hurtigt trop.
- Jeg er meget bekymret. Alle alarmklokker lyser, når man får at vide, at I har brændt 4,1 millioner kroner af, lød det fra Jesper Buch, der derfor ligeledes konkluderede, at han var ude.
Forventet
Bug-Farm måtte derfor også gå tomhændede fra programmet uden en investering på hånden.
Det ærgrer de sig dog ikke over i dag, fortæller Alexander Krewald fra virksomheden til Ekstra Bladet.
- Det var lidt som forventet. Det er jo et tv-show, og løverne er der også for at promovere sig selv og deres personligheder. Det er fjernsyn, der skal sælges, så vi var ikke overraskede over, hvordan de reagerede, siger han og tilføjer:
- Man har jo set før, at de ikke vil gå med på den værdiansættelse, man kommer med. Der er jo altid dem, der står og krammer, og så er der dem, der ikke krammer, og der var vi det sidste eksempel.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Kom tættere på Jesper Buch og de fire andre 'Løvens Hule'-dommere her.
Fortryder ikke
Alligevel var der flere ting, de gerne ville have gjort anderledes.
- Vi fortryder slet ikke, vi har været med, men det er da klart, at man efterfølgende tænker over, hvad man havde kunnet gøre anderledes. For timingen for vores besøg var måske ikke lige den bedste, siger han.
- Efterfølgende har vi lavet en kæmpe ændring i vores produktion, hvor vi ikke længere har fokus på vores egenudviklede produkter, hvor vi i stedet er gået hen til at være leverandør for industrien. Vi er eksempelvis i dialog med en stor producent af leverpostej, og vi er i dialog med en stor slagter om produktion af vores grillpølse, og det har vist sig at være en kæmpe succes at gå den vej og er blevet taget meget positivt imod.
Læs mere om, hvordan det går sidste års 'Løvens Hule'-deltagere, efter kameraet slukkede.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør årets første udgave af Kvindetribunalet herunder eller i din podcastapp. Det handler om Christian Eriksen, Støjberg og en radiokanal i fåreklæder.