De elskelige marionetdukkefigurer fra det amerikanske evighedsshow 'Sesame Street' - og seerne af det for den sags skyld - har desværre moret sig sammen med lige så elskelige Bob McGrath for sidste gang.
Et af de bærende, originale menneskelige ansigter i programmet er således død 90 år gammel. Det bekræfter hans familie, ligesom flere udenlandske medier skriver om dødsfaldet - herunder TMZ.
Bob McGrath var gennem årtier en skuespiller og sanger, som jævnligt dukkede op i den ellers marionetdukkedominerede 'Sesame Street', hvor man kombinerer tv-børneundervisning, skuespil, komedie og dukketeater.
Faktisk medvirkede han i hele 47 sæsoner fra debuten i pilotafsnittet i 1969, til han takkede af i 2017.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det blev til ialt 460 afsnit, hvor han blandt andet fremførte flere af programmets mest populære melodier, eksempelvis 'People in Your Neighborhood', 'Sing a Song', 'If You're Happy and You Know It' og temasangen til showet med de kendte børnestemmer.
Hans rolle bestod også i - via sine interaktioner med marionetterne - at undervise de unge tv-seere i forskellige emner, så de kære små blev klogere af at følge med, samtidig med at de blev godt underholdt.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Ifølge familiens facebookopslag gik Bob McGrath fredfyldt bort søndag omgivet af sin familie.
Selvom Bob McGrath var gået på pension som skuespiller, fortsatte han med at være en slags ambassadør for den såkaldte Sesame Workshop - firmaet, der driver franchisen - hvor han deltog i offentlige events.
McGrath efterlader sig kone og børn.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør Christel og Nicklaes fra 'Ex on the beach' tale ud om deres utroskabs-drama i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app. Begge to og Line Maria var onsdag til samme julefrokost, hvor Ekstra Bladet også deltog.