Anklage: Dr. Phil sender børn til mishandlingslejre

En af de tidligere medvirkende i 'Dr. Phil' forlanger en undskyldning fra tv-psykologen

I Danmark kan man se dr. Phil McGraw udfolde sig som psykolog på Viafree.
I Danmark kan man se dr. Phil McGraw udfolde sig som psykolog på Viafree.

Danielle Bregoli var blot 13 år gammel, da hun deltog i tv-programmet 'Dr. Phil'.

Hun havde forsøgt at få sin mor anholdt for et ikke-eksisterende stofmisbrug. Det fik Dr. Phil til at sende hende på opdragelseslejren 'Turn-About Ranch'.

Dr. Phil lavede 'chokerende' aprilsnar

I en video på sin YouTube-kanal fortæller Danielle Bregoli om de ting, hun oplevede under sit ophold på lejren.

- I de første tre dage må man ikke gå i bad, de placerer dig i en åben tipi. Man skal sidde der i tre dage. De ville ikke lade mig ligge ned, jeg var ved at falde i søvn, og så sagde de 'Nej, sæt dig op, sæt dig op.' Så jeg sad der bare, fortæller Danielle Bregoli.

Dr. Phils ægteskab byggede på løgn

Hun fortæller, at når børnene i lejren blev straffet, hed det 'reflection', og det indebar at gå rundt i ring i flere timer, sidde udenfor på den kolde jord og hårdt fysisk arbejde.

Danielle Bregoli blev et massivt hit på internettet efter sin medvirken i Dr. Phil på grund af sin store personlighed. I dag er hun rapper og går under navnet Bhad Bhabie. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
Danielle Bregoli blev et massivt hit på internettet efter sin medvirken i Dr. Phil på grund af sin store personlighed. I dag er hun rapper og går under navnet Bhad Bhabie. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

Det er svært for Danielle Bregoli at bevise de beskyldninger, hun står frem med mod lejren, eftersom der ingen elektronik er tilladt, men hun er ikke den eneste, der er stået frem og har sagt, at de er blevet mishandlet, mens de har været i forløb på 'Turn-About Ranch'.

Dr. Phil nomineret for bedste hår

Hannah Archuleta, en anden ung kvinde, som ligeledes blev sendt på ranchen efter sin medvirken i 'Dr. Phil', har sagsøgt ranchen på baggrund af flere seksuelle overgreb. Hun anmeldte ikke overgrebene, fordi hun var bange for den straf, hun ville få, skriver Fox.

Danielle Bregoli har givet Dr. Phil indtil 5. april til at undskylde, inden hun vil tage sagen i egen hånd. Men meget tyder på, at Dr. Phil nægter at have sendt børn til ranchen.

Selvom Dr. Phil har millioner af fans verden over, er han ikke ukendt med kontroverser. Læs mere om tv-psykologens skandaler her (+).