Hop ind i en taxa og vind en pose penge

I et nyt quizprogram kan tilfældige passagerer vinde en pose penge, når de svarer på spørgsmål i en taxa.

Sigurd Kongshøj giver den som quizmaster og taxachauffør i nyt underholdningsprogram på Tv2. (Foto: Per Arnesen/Tv2)
Sigurd Kongshøj giver den som quizmaster og taxachauffør i nyt underholdningsprogram på Tv2. (Foto: Per Arnesen/Tv2)

'Taxaquizzen' er navnet på et nyt quizprogram på TV 2, hvor værten kører rundt i en taxa - og deltagerne er de uanende passagerer, der tilfældigvis stiger ind på bagsædet.

Taxameteret er byttet ud med muligheden for at vinde op til 10.000 kroner, hvis man vel og mærke svarer rigtigt på en række spørgsmål. Hvis man svarer forkert, så er det 'ud af min taxa!'

Se også: Chok efter Vild med dans: Silas slået ned i nat

Debut til værten

Værten på quizprogrammet er den hidtil ukendte Sigurd Kongshøj Larsen, der får sin tv-debut fra førersædet i taxaen, hvor han styrer programmet som yderst snakkesalig chauffør og quizmaster.

- Det er en sjov og syret oplevelse at køre rundt og samle folk op på gaden. Jeg aner ikke, hvem der sætter sig ind, og kunderne aner ikke, hvad de sætter sig ind til, siger Sigurd Krogshøj Larsen.

Han fortæller, at det kun er ganske få af de folk, der sætter sig ind i taxaen, der ikke ønsker at deltage i quizzen.

- Langt de fleste passagerer har kastet sig ud i det. Men det er selvfølgelig også fedt at vinde en pose penge, når man er på vej til fest, middag, vaskeri eller hvad folk nu engang skal til, siger han.

Se også: Anne Linnet: Træt af unge amatører på tv

Pinligt til tider

Den største udfordring for ham har været dobbeltrollen som både chauffør og vært - han har måtte holde tungen lige i munden for at finde vej rundt i byen samtidig med at skulle være quizmaster.

- Det har været ret pinligt til tider! Men det har været sjovt at snakke og quizze med alt fra pensionister til tatovører, rollespillere og sushi-kokke.

Programmet har premiere på TV 2 torsdag d.29. september.