Der er syv kvindelige beboere - og så er der modellen Oliver Bjerrehuus. Og selvfølgelig masser af druk og fest.
Det er de vigtigste ingredienser, når endnu en omgang Big Brother skydes i gang fra og med i aften den 1. januar på Kanal 5.
Og som det første møder seerne de 14 beboere, ligeligt fordelt på begge køn, og husværten Oliver Bjerrehuus, der sammen holder en kæmpe nytårsfest i huset.
Og det går ikke stille for sig. Alkoholen gør sit indtog, og hæmningerne smides hurtigt overbord.
Ekstra Bladet var med til nytårsfesten, og derfor kan du allerede nu se et lille sammendrag fra den løsslupne fest, hvor bl.a. spaen blev taget i brug, og Oliver Bjerrehuus hurtigt kom i centrum - omgivet af en flok 'sultne' hunløver.
Vinderen af Big Brother 2014, og den halve million kroner, bliver den deltager, der opholder sig i huset i alle 100 dage.