Astrid jubler efter forvandling

'Vild med dans': Kiloene rasler af eksministeren, der har danset sig til en ny flot figur

Astrid Krag er som forvandlet, efter hun har danset sig i form. (Foto: Jens Dige og Jakob Jørgensen)
Astrid Krag er som forvandlet, efter hun har danset sig i form. (Foto: Jens Dige og Jakob Jørgensen)

Det er ikke kun på sidebenene og kindbenene, at man tydeligt kan se, at Astrid Krag har svedt adskillige kilo af under ’Vild med dans’.

Den tidligere sundhedsminister, der bliver svinget rundt af Thomas Evers Poulsen, stråler om kamp med pailletterne på de kjoler, hun mere og mere sikkert danser rundt i fredag aften. For i takt med at Astrid bliver mindre, vokser hendes selvtillid.

Der er røget over syv og et halvt kilo, og Socialdemokraternes skatteordfører er snart tilbage på den vægt hun havde, inden hun som 25-årig blev gravid første gang.

- Ud over at det skulle være sjovt og ville være en kæmpe udfordring, så var af tingene jeg tænkte over, inden jeg sagde ja til at være med i ’Vild Med Dans’, at hvis jeg kunne komme ned på den vægt jeg havde, inden jeg blev mor til mit første barn, så ville det være fedt. Og der mangler altså kun et kilo, siger Astrid Krag triumferende.

Dommerne fik for alvor øjnene op for Astrids krop. (Foto: Mogens Flindt)
Dommerne fik for alvor øjnene op for Astrids krop. (Foto: Mogens Flindt)
 

- Betyder det noget for dig, at du har tabt dig? For det dig til at føle dig mere lækker?

- Ja det gør det da i høj grad. Jeg har jo også fået en helt ny holdning. Det har også været med til at give mig et spark. Men det er da klart, at vægten også betyder en hel del. Nu er det snart sket over en så lang periode, at der er en god chance for, at jeg kan holde det. Det er selvfølgelig det, jeg håber, fortæller Astrid Krag, der pludselig synes, at det er sjovt at gå på opdagelse bagerst i klædeskabet.

- Som så mange andre kvinder har jeg også gemt et par af mine fine kjoler, fra før jeg fik børn, i skabet, som det kunne være fedt at komme i. En gang! Og det kan jeg nu. Det plejer at være med hiv og klem, men nu vupti så glider lynlåsen bare op. Det giver da et kæmpe boost.

- Hvad betyder for din selvtillid?

- Jeg tror da, at jeg har en helt anden udstråling nu. Og jeg må i hvert fald sige, at jeg helt klart har en selvtillid, jeg aldrig har haft, når det handler om, hvad jeg kan med min krop, siger Astrid Krag og fortæller om, at hun gennem hele sin opvækst fik at vide, at hendes krop ikke egnede sig til ret mange sportslige aktiviteter.

Britt hylder Astrid: -Du er også pæn med tøj på

- Min mors første reaktion, da jeg fortalte, at jeg skulle være med i ’Vild Med Dans’ var, ’det kan du da ikke med dine ben’. Og tænk en gang hvis jeg skulle have levet resten af mit liv med den begrænsning. Jeg er øm, jeg har blå mærker, men jeg er ikke blevet skadet. Så det er virkelig fedt at finde ud at, hvor meget min krop den kan, siger hun med et stort smil.

- Hvad siger din mand til at have fået sådan en sprød kone efter nogle ugers dansetræning?

- Jamen det synes han er helt i orden. Nu ser vi jo ikke hinanden så meget lige for tiden, men der er anerkendende blikke og kommentarer. Og det er jo dejligt. Det er bestemt værd at tage med.

- Har du ændret på kosten undervejs i dansetræningen?

Elming til Krag: Det hele sidder rigtigt på dig nu  

- Jeg vil sige, at det har en vis motiverende faktor, at man skal i en lille kjole om fredagen. Især de uger, hvor der ikke er så meget stof. Men som alle andre mødre med en travl hverdag og børn, der vågner om natten, så lokker kagen og de søde sager om eftermiddagen. Men tit får man det bedre, hvis man snupper et æble og et glas vand. Så jeg et blevet bedre til at spørge mig selv om, hvorvidt det er chokolade eller et æble, jeg har brug for, siger Astrid Krag.

Med det krævende job som folkevalgt politiker, mor til to mindre børn og tre timers træning hver dag, er der ikke mange ledige stunder tilovers i Astrid Krags kalender. Men underskuddet af timer i døgnet opvejes af overskuddet på den mentale konto.

- Jeg har lige så travlt nu, som da jeg var minister og min familie ser mig lige så lidt som den gang. Men jeg har meget mere energi og overskud, fordi jeg bevæger mig så meget. Og så er jeg altid glad. Det kan godt være, at jeg falder i søvn det sekund, jeg rammer puden. Men jeg er så glad, siger Astrid Krag.

- Hvad er det, der gør dig så glad?

- Jeg er lykkelig for, at at jeg er kommet i kløerne på Thomas. Han har fået min krop til at kunne ting, den aldrig har kunnet. På grund af mine skavanker har jeg for eksempel aldrig kunnet side på hug. Det kan jeg nu – også derhjemme med børnene. Derfor føler jeg det virkelig som en gave. Tænk alle de begrænsninger, jeg er sluppet af med. Begrænsninger, jeg kunne have givet videre til mine egne børn.