Nedlukning af tv- og radiokanaler og besparelser har ramt DR i de seneste år, men ét sted bliver der ikke sparet.

Ifølge DR-bestyrelsen kræver det nemlig tilsyneladende en høj millionløn, når man skal svinge sparekniven, som public service-stationens generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har gjort.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i DR-bossens lønudbetalinger i 2021. Her fremgår det, at hun - inklusive pension - fik 315.483 kroner hver måned. Med andre ord en årsløn på 3.785.796 kroner.

Den løn gør hende til den markant bedst lønnede chef hos licensmedierne i norden, og faktisk er det på højde med den løn, BBC's topchef, Tim Davie, tjente i størstedelen af 2021.

- Det er en høj løn i en institution, der betales af offentlige skattekroner, og man må spørge sig selv, om man ikke kunne få tilsvarende kompetencer til en lavere løn.

- Det er i virkeligheden det spørgsmål, bestyrelsen må stille sig selv, for det er dem, der har ansvaret, lyder det fra Bent Greve, som er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Også ledelsesekspert Anders Drejer har svært ved at se årsagen til, at DR-bossen skal have så høj en løn.

- Spørg statsministeren. Det er en politisk beslutning, og der er åbenbart ikke nogen øvre grænse, mens sygeplejersker kæmper for en lønforhøjelse, så får offentlige chefer mere og mere i løn. Det er jo interessant, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Størst i norden

Herunder fremgår en grafik over topchefernes lønninger i de offentligt finansierede medier i norden i 2020. Tættest på Maria Rørbye Rønn finder vi Cilla Benkö, der siden 2014 har været adm. direktør for Sveriges Radio.

Omregnet til dansk valuta fik hun 2.996.956 kroner i 2020 for at sidde i spidsen for det svenske licensmedie. Altså 782.744 kroner mindre end sin danske kollega.

Maria Rørbye Rønn tjener faktisk så meget, at hun blot får 876.936 kroner mindre, end Tim Davie får for at stå i spidsen for de mere end 22.000 ansatte hos public service-mediet BBC i Storbritannien. Til sammenligning har den danske generaldirektør små 3400 ansatte under sig.

Omregnet til danske kroner får Tim Davie 4.662.892 kroner i årsløn.

Det er dog efter en markant lønstigning, som han fik i oktober sidste år - inden da tjente han, hvad der svarer til 3.996.765 kroner. Altså blot 210.969 kroner mere end Maria Rørbye Rønn om året.

Dermed har den danske DR-boss altså tjent tæt på det samme som chefen for gigantiske BBC i både 2020 og størstedelen af 2021.

Det skriver Telegraph og flere andre britiske medier.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skatteborgerne betaler

Det er danskerne, der betaler for direktionens høje løn, men på trods af dette er der ikke fastlagt nogen øvre grænse for, hvad topcheferne i DR må tjene.

- Det er der ikke, fordi selvom DR er finansieret af offentlige midler, så betragtes de som en selvejende institution, der ligger udenfor de rammer, der ligger i det. Det ændrer dog ikke på, at man også må forvente, at DR kan redegøre for, hvorfor deres lønniveau ligger, som det ligger.

- I sidste instans er det jo Folketinget, der beslutter, hvor mange penge DR skal have. Og derfor vil det under alle omstændigheder rejse et ønske om at vide, hvorfor lønnen er, som den er, efter hvilke kriterier den er fastlagt, og hvad der begrunder, at den afviger fra andre lignende selskaber, siger Bent Greve.

- Hun tjener næsten det samme som direktøren for BBC i Storbritannien, der har 22.000 medarbejdere under sig. I DR har man omkring 3000 ansatte ...

- Ja, og argumentet om, at man skal have så høj løn, kan man vanskeligt dokumentere i den forstand, at hvem siger, nogen med så høj løn ikke vil arbejde i det samme job for en lavere løn? Hvad er det, der gør, at den lige præcis skal være så høj i forhold til resten?

Bestyrelsens ansvar
I en årrække har DR skullet gennemføre besparelser i organisationen, men alligevel er der aldrig blevet rørt ved generaldirektørens løn.

- Det er bestyrelsens ansvar, fordi de kan acceptere eller ikke acceptere lønniveauet. På andre områder er der fastlagt nogle regler i aftaler og overenskomster. Det er der bare ikke i DR.

- Det er klart, at i sidste instans er det op til bestyrelsen at tage stilling til, om de mener, det er værd at betale så meget, og om de kan sandsynliggøre, at det giver den ekstra effekt at give en så høj løn i forhold til, hvad man giver andre steder, siger Bent Greve.