Banker kolleger: Fik løn på niveau med britisk mastodont

Maria Rørbye Rønns nordiske kolleger må kigge misundeligt mod DR-generaldirektørens lønseddel, som i 2021 lå tættere på BBC-chef Tim Davies løn

Maria Rørbye Rønn tjener mere end sine nordiske kollegaer. Foto: Anthon Unger
Maria Rørbye Rønn tjener mere end sine nordiske kollegaer. Foto: Anthon Unger
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Nedlukning af tv- og radiokanaler og besparelser har ramt DR i de seneste år, men ét sted bliver der ikke sparet.

Ifølge DR-bestyrelsen kræver det nemlig tilsyneladende en høj millionløn, når man skal svinge sparekniven, som public service-stationens generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har gjort.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i DR-bossens lønudbetalinger i 2021. Her fremgår det, at hun - inklusive pension - fik 315.483 kroner hver måned. Med andre ord en årsløn på 3.785.796 kroner.

Den løn gør hende til den markant bedst lønnede chef hos licensmedierne i norden, og faktisk er det på højde med den løn, BBC's topchef, Tim Davie, tjente i størstedelen af 2021.

- Det er en høj løn i en institution, der betales af offentlige skattekroner, og man må spørge sig selv, om man ikke kunne få tilsvarende kompetencer til en lavere løn.

- Det er i virkeligheden det spørgsmål, bestyrelsen må stille sig selv, for det er dem, der har ansvaret, lyder det fra Bent Greve, som er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Også ledelsesekspert Anders Drejer har svært ved at se årsagen til, at DR-bossen skal have så høj en løn.

- Spørg statsministeren. Det er en politisk beslutning, og der er åbenbart ikke nogen øvre grænse, mens sygeplejersker kæmper for en lønforhøjelse, så får offentlige chefer mere og mere i løn. Det er jo interessant, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Topchefen hos britiske BBC, Tim Davie, fik en markant lønstigning i oktober 2021. Inden da tjente han blot 200.000 mere end den danske generaldirektør i DR. Foto: Leon Neal/Getty Images
Topchefen hos britiske BBC, Tim Davie, fik en markant lønstigning i oktober 2021. Inden da tjente han blot 200.000 mere end den danske generaldirektør i DR. Foto: Leon Neal/Getty Images
 

Størst i norden

Herunder fremgår en grafik over topchefernes lønninger i de offentligt finansierede medier i norden i 2020. Tættest på Maria Rørbye Rønn finder vi Cilla Benkö, der siden 2014 har været adm. direktør for Sveriges Radio.

Omregnet til dansk valuta fik hun 2.996.956 kroner i 2020 for at sidde i spidsen for det svenske licensmedie. Altså 782.744 kroner mindre end sin danske kollega.

Maria Rørbye Rønn tjener faktisk så meget, at hun blot får 876.936 kroner mindre, end Tim Davie får for at stå i spidsen for de mere end 22.000 ansatte hos public service-mediet BBC i Storbritannien. Til sammenligning har den danske generaldirektør små 3400 ansatte under sig.

Omregnet til danske kroner får Tim Davie 4.662.892 kroner i årsløn.

Det er dog efter en markant lønstigning, som han fik i oktober sidste år - inden da tjente han, hvad der svarer til 3.996.765 kroner. Altså blot 210.969 kroner mere end Maria Rørbye Rønn om året.

Dermed har den danske DR-boss altså tjent tæt på det samme som chefen for gigantiske BBC i både 2020 og størstedelen af 2021.

Det skriver Telegraph og flere andre britiske medier.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det er DR's bestyrelse, der fastlægger direktionens løn. Foto: Tariq Mikkel Khan
Det er DR's bestyrelse, der fastlægger direktionens løn. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Skatteborgerne betaler

Det er danskerne, der betaler for direktionens høje løn, men på trods af dette er der ikke fastlagt nogen øvre grænse for, hvad topcheferne i DR må tjene.

- Det er der ikke, fordi selvom DR er finansieret af offentlige midler, så betragtes de som en selvejende institution, der ligger udenfor de rammer, der ligger i det. Det ændrer dog ikke på, at man også må forvente, at DR kan redegøre for, hvorfor deres lønniveau ligger, som det ligger.

- I sidste instans er det jo Folketinget, der beslutter, hvor mange penge DR skal have. Og derfor vil det under alle omstændigheder rejse et ønske om at vide, hvorfor lønnen er, som den er, efter hvilke kriterier den er fastlagt, og hvad der begrunder, at den afviger fra andre lignende selskaber, siger Bent Greve.

- Hun tjener næsten det samme som direktøren for BBC i Storbritannien, der har 22.000 medarbejdere under sig. I DR har man omkring 3000 ansatte ...

- Ja, og argumentet om, at man skal have så høj løn, kan man vanskeligt dokumentere i den forstand, at hvem siger, nogen med så høj løn ikke vil arbejde i det samme job for en lavere løn? Hvad er det, der gør, at den lige præcis skal være så høj i forhold til resten?

DR-svar holder ikke

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med Maria Rørbye Rønn og bestyrelsesformand Marianne Bedsted.

Presseafdelingen i DR oplyser dog, at Maria Rørbye Rønn ikke har nogen kommentarer til artiklen, men at Marianne Bedsted har følgende mailsvar:

'Niveauet for direktionslønninger er noget, der undertiden kommer spørgsmål på. Det er helt fair og en naturlig del af det at være public service-institution for alle danskere. Af samme grund ønsker DR og bestyrelsen en høj grad af transparens.'

'Løn for alle medlemmer af direktionen ligger frit tilgængeligt for alle på dr.dk. Det er bestyrelsens holdning, og dette er nedfældet i DR’s vederlagspolitik, at lønniveauet for DR’s direktion skal være konkurrencedygtigt, men at DR ikke skal være lønførende.'

'Lønniveauer er ofte svære at sammenligne ikke mindst på tværs af landegrænser. Det mest rimelige grundlag er nok de danske medievirksomheder. Når man sammenligner med niveauerne hos JP/Politikens Hus og TV2, der ligesom DR har transparens på dette område, befinder DR sig på et rimeligt niveau.'

Kan det forsvares?
Ekstra Bladet har spurgt DR, hvorfor man mener, det giver bedre mening at sammenligne sig med private virksomheder end med udenlandske public service-medier, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sammenligningen med private medier holder dog ikke helt ifølge professor Bent Greve.

- Dels er det sådan set rimeligt nok, at de vil sammenlignes med andre medievirksomheder, uanset om de er offentlige eller private. På den anden side må man også sige, at det mere logiske vil være at sammenligne med andre landes offentlige medier.

- Det er punkt et. Og punkt to er der også en logik i at sige, hvordan ligger lønniveauet i den samlede offentlige sektor, givet at det er det offentlige, der finansierer hovedparten af aktiviteterne.

- Jeg synes stadig, man må sige, at man må prøve at sammenligne med lønniveauet i den offentlige sektor og spørge, om bestyrelsen i virkeligheden kan forsvare det lønniveau.

- Er de sikre på, de ikke kan få nogen med de samme kvalifikationer til en lavere løn, og hvad er det, der berettiger den relativt høje løn sammenlignet med andre offentligt ansattes lønninger?

Bestyrelsens ansvar
I en årrække har DR skullet gennemføre besparelser i organisationen, men alligevel er der aldrig blevet rørt ved generaldirektørens løn.

- Det er bestyrelsens ansvar, fordi de kan acceptere eller ikke acceptere lønniveauet. På andre områder er der fastlagt nogle regler i aftaler og overenskomster. Det er der bare ikke i DR.

- Det er klart, at i sidste instans er det op til bestyrelsen at tage stilling til, om de mener, det er værd at betale så meget, og om de kan sandsynliggøre, at det giver den ekstra effekt at give en så høj løn i forhold til, hvad man giver andre steder, siger Bent Greve.

Ekspert: - Det er jo tårnhøjt

Anders Drejer er ledelsesekspert og tidligere professor for Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet. I dag er han professor ved Saint Paul Business School.

Han kan ikke se logikken i, at man sparer andre steder, mens chefer i det offentlige får mere i løn.

- Vi har jo det princip i Danmark, at det offentlige - som Danmarks Radio trods alt stadig er en del af - ikke er lønførende. Men det er de jo på ledelsesgangen, så hun (Maria Rørbye Rønn, red.) må have været god til at forhandle.

- Er det meget, hun tjener i forhold til andre offentlige stillinger?

- Ja.

- Hvad er årsagen til, at der ikke er nogen begrænsninger på, hvad man kan tjene i direktionen hos DR?

- Spørg statsministeren. Det er en politisk beslutning, og der er åbenbart ikke nogen øvre grænse, mens sygeplejersker kæmper for en lønforhøjelse, så får offentlige chefer mere og mere i løn. Det er jo interessant.

- Hun tjener jo faktisk det dobbelte af, hvad statsministeren tjener ...

- Ja, og dit medie vil spørge: Er det rimeligt?

- I forhold til sine nordiske kolleger tjener hun også markant mere.

- Ja, og er vi ikke det mindste land i Norden? Så kunne man lave matematikken i forhold til indtjening pr. indbygger.

- Vi har også kigget mod Storbritannien, hvor topchefen har 22.000 medarbejdere under sig, mens han angiveligt tjener 4,7 millioner kroner. Det er mindre end en million mere end Maria Rørbye Rønn. Hvordan kan DR forsvare det?

- Det har de heller ikke skullet før nu, når du ringer. Men jeg glæder mig da til at høre forklaringen.

- Især i de nordiske lande er det interessant, fordi hvad tjener hun pr. licensbetaler? Det er jo tårnhøjt i forhold til Sverige og Norge. Og det er public service, så det er vores penge.

Maria Rørbye Rønn ønskede dog ikke at stille op til et interview med Ekstra Bladet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+