Bekræftet: Vender aldrig tilbage

The Duke of Hastings vender ikke tilbage til sæson 2 af 'Bridgerton', heller ikke i en gæsteoptræden.

I januar teasede Netflix for den næste sæson af Bridgerton med denne særlige hilsen.

Det blev tidligere offentliggjort, at skuespiller Regé-Jean Page ikke vender tilbage i rollen som Simon Hasting i sæson to af Netflix-serien 'Bridgerton'.

Nu udelukker 'Bridgerton'-cheferne, at han nogensinde kommer tilbage - ikke engang som en gæsteoptræden. Det giver nemlig ikke mening ifølge producer Shonda Rimes.

- Jeg var ret tændt på ideen om at kunne lave en romantisk fortælling, der havde en slutning. I stedet for, at der pludselig skulle være en masse grunde til, at parret ikke kan være sammen alligevel, eller at Regé-Jean skulle stå i baggrunden af nogen andres romance. Det ville ikke give mening, siger Rhimes i et interview med The Hollywood Reporter.

Simon Hastings blev en voldsomt populær karakter, men der kommer ikke mere med ham i universet. Foto: LIAM DANIEL/NETFLIX
Simon Hastings blev en voldsomt populær karakter, men der kommer ikke mere med ham i universet. Foto: LIAM DANIEL/NETFLIX
 

Folk er gået amok
Produceren er overrasket over den modtagelse, udmeldingen har fået.

- Jeg er overrasket over, hvor meget folk er gået amok over, at en karakter fra bare otte episoder forlader showet. Men Regé er tydeligvis en dygtig skuespiller, og han gjorde et fantastisk stykke arbejde.

Hun tilføjer, at serien, som lige er blevet forlænget med sæson tre og fire, vil tage udgangspunkt i en ny kærlighedshistorie hver sæson.

Var ikke forberedt
Regé-Jean har tidligere sat ord på den overvældende opmærksomhed, han har fået fra sin rolle i 'Bridgerton'.

Til spørgsmålet, om han var forberedt på den opmærksom, var svaret:

- Overhovedet ikke. Jeg ved ikke, hvordan nogen kunne forberede sig på den overvældende opmærksomhed, som vi har oplevet, siger skuespilleren.

Sexscenerne alle taler om: Her er sandheden bag