Det er ingen hemmelighed, at Nicklas Bendtner er svært glad for det gastronomiske. Især mad og vin har den danske stjerne en kærlighed for.
Kærligheden til vin bliver også tydeliggjort i det nyeste afsnit af Dplay-serien 'Bendtner & Philine,' der handler om fodboldspillerens liv sammen med kæresten, Philine Roepstorff.
Undervejs i afsnittet fremviser Nicklas Bendtner stolt sin samling af vin, og samtidig afslører han, at han har samlet på vin i mange år. Begejstringen er derfor ikke til at tage fejl af hos den tidligere landsspiller.
- Jeg tror, jeg har samlet vin i 13 år nu. Allerede fra dag ét blev det rent faktisk en stor passion, så nu sidder jeg inde med en del tusinde flasker, siger Nicklas Bendtner undervejs i programmet.
Bendtner indgår ny aftale med eksen
Philine er kritisk
Begejstringen er dog ikke lige så stor hos Philine. Hun er nemlig langt fra overbevist om, at det er en investering, som kommer til at holde længe. For som nogle måske ville sige, kan vin smage godt og drikkes.
- Jeg ville aldrig bruge mine penge på det, og så kan han jo prøve at bilde mig ind, at det er en investering. I don't buy it. Når han drikker den, så er det ikke en investering, siger Philine i programmet, mens hun halvt griner ad sin kæreste.
Bendtner kritiserer Philine: For udfordrende!
Kort efter utroskab: Bendtner tænker på bryllupsrejse
Du kan se klippet i videoen ovenfor artiklen, mens du kan se alle afsnit af 'Bendtner & Philine' på Dplay.