Det populære satireformat 'Den Korte Radioavis' vender fra torsdag den 1. december tilbage med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun i radiokanalen r8Dio.
Nu under navnet 'Den Korte r8Dioavis', men angiveligt med samme koncept: Klare, parate og skarpe nyheder, der trækker bukserne af det hykleriske og opstyltede Danmark.
Mange kender også de to uregerlige bagmænd, Frederik Cilius Jørgensen og Rasmus Bruun, fra DR-serier som 'Operarejsen' og 'Orkestret'.
'Den Korte Radioavis' havde over en halv million downloads om ugen, plus de faste live-lyttere, da radio24syv lukkede 1. november 2019.
Grinet er stadig gratis, hvis man downloader app'en og hører programmet live 13.05 på hverdage. Alternativt kan man købe adgang til hele stationen.
Ekstra Bladet tog til såkaldt doorstep på jyde-radioens ambassade i København for at få svar på en lang række kritiske spørgsmål