På fredag begynder 'X Factor', når solister og grupper indtager livescenen for første gang.
Mandag blev det meldt ud, at der ikke ryger nogen ud i første liveshow, og det er god læsning for Neva & Ida, hvis man spørger bookmakerne. Bet365 har gruppen helt i bund, mens der er noget mere tiltro hos Danske Spil, der mener, at de kan overleve en enkelt eliminering.
Hylder Rønne: For god til 'X Factor'
Den prognose chokerer Thomas Blachman, der ser et stort lys i Neva & Ida, som han mener leverede bootcampens musikalske højdepunkt.
- Er det rigtigt? Det er jo helt sindssygt, udbryder Blachman, da Ekstra Bladet fortæller ham om bookmakernes vurdering.
- Hvad fanden sker der for det? Hvad de leverede på bootcampen var da absolut programmets bedste musikalske øjeblik? Men okay, jeg sætter mig ikke ind i det der. De skal have lov, og det er da også et udmærket sted at starte, fortsætter han.
Den dystre spådom får ikke Neva & Ida til at vakle. Til Ekstra Bladet fortæller de, at der er sket meget siden bootcampen.
- Det er længe siden, og vi har lært hinanden meget bedre at kende. Vi er blevet en dynamisk duo, du ved. Det, I ser ved liveshows, kommer til at være anderledes end ved bootcampen, siger Neva Anna Simone Risager Pødenphant Lund.
- De har ikke set, hvad vi har at komme med endnu, tilføjer hun.
Melvin bliver ikke vært alligevel. Se mere om det herunder:
Fatter det ikke
Da Ekstra Bladet interviewer Blachman og Neva & Ida ligger de helt isoleret i bunden til odds 19,00. Det er der siden justeret lidt på fra Bet365's side. Se aktuelle odds i bunden af artiklen.
Ida Jensen mener, at bookmakerne overser en vigtig detalje.
- I modsætning til tidligere så har vi nu Thomas ved vores side, siger hun med henvisning til vinderen af de seneste tre udgaver af programmet: Thomas Blachman.
'X Factor'-dommere om hjernetumor: - Det gør ondt i maven
Den skaldede dommer glæder sig til at vise bookmakerne og alle andre, hvad Neva & Ida kan.
- Jeg fatter ikke denne her prognose, men prøv at høre her: På et eller andet tidspunkt kan vi vende tingene på hovedet. Nanna skal vinde, Martin vil gerne, og jeg slapper af i et godt aerodynamisk sted, og når de begår fejl, så overhaler vi, siger han med et glimt i øjet.