Blachmans afskeds-skål: De vil have noget lort med 300.000 seere

'X Factor'-dommeren Thomas Blachman drømte om at få alle danskere til at kunne holde ud at være sammen, men nu er det slut

Jeg har gjort, hvad jeg kunne. Nu må det være nok, lyder det fra Thomas Blachman
Jeg har gjort, hvad jeg kunne. Nu må det være nok, lyder det fra Thomas Blachman

Han er om nogen personificeringen af 'X Factor' herhjemme, men snart er det uhyre populære program slut.

Det kan dog ikke ærgre den danske 'Mr. X Factor', Thomas Blachman, der kun forventer, at han kommer til at savne sine kolleger gennem efter hånden talrige år, når det sidste live show er løbet over skærmen.

- Det er en enorm luksusmotor, der stopper, og det kan jeg måske komme til at savne, for det kollegiale kan også noget. Men nej, programmet har haft sin tid nu. Nu skal de have et eller andet lorteprogram med 300.000 seere, hvor alle sidder og hygger sig og småfiser, siger han med et glimt i øjet, da Ekstra Bladet møder ham under årets auditions til den sidste omgang af 'X Factor'.

Blachman revser ungdommen: Jeg fatter ikke en skid af det

Thomas Blachman har ellers altid stået på, at han er faget, der ikke findes i folkeskolen, og at det er hans pligt at hjælpe til i dannelsen af den danske ungdom.

Den vision må han nu sætte på pause. Men heller ikke det faktum at hans undervisning lakker mod enden, kan ødelægge humøret hos den scenevante dommer.

- Jeg skal jo ikke gå trist i graven, fordi jeg forsøger at få alle danskere til at kunne holde ud at være sammen. Det kommer jo aldrig til at lade sig gøre. Vi er et landsbyland, og vi hygger os og betaler vores skat. Vækkelsen må tage et par hundrede år mere, før vi bliver mere motiverede, inspirerede og givende, end vi er nu, siger han og slår fast med syvtommersøm, at han har aftjent sin værnepligt.

- Jeg har gjort, hvad jeg kunne. Nu må det også være nok. Kastrup er lige rundt om hjørnet, så man kan altid stikke af, siger den flamboyante dommer.