Bookmaker: Så gode er de danske Oscar-chancer

Det ser lyst ud for mulighederne for en eller flere statuetter til Danmark

'Druk' er storfavorit i kategorien Bedste Internationale Film. Foto: Henrik Ohsten
'Druk' er storfavorit i kategorien Bedste Internationale Film. Foto: Henrik Ohsten

Hvis man skal tro bookmakerne, kan det godt ende med, at flere danskere render hjem med en af de eftertragtede Oscar-statuetter ved nattens Oscar-uddeling, hvor Danmark er repræsenteret i hele fire kategorier.

Thomas Vinterbergs film 'Druk' er nomineret til to priser, hvor filmen er nomineret i kategorien bedste udenlandske film, og Vinterberg selv er nomineret i kategorien bedste instruktør.

Derudover er den danske filmklipper Mikkel E.G. Nielsen nomineret for bedste filmklipning med filmen 'Sound of Metal', imens Elvira Lind er nomineret i kategorien bedste kortfilm med filmen 'The Letter Room'

Druk er storfavorit
Hos Bet365 er 'Druk' klar storfavorit til at vinde prisen for bedste udenlandske film, hvor 'Druk i skrivende stund kun giver 1.10 gange penge igen, hvis den løber med statuetten.

Værre ser det ud for Thomas Vinterbergs egne chancer for at vinde bedste instruktør, her giver den danske instruktør 17 gange pengene igen, hvor det, ifølge Bet365, bliver Chole Zhao, der vinder prisen for at instruere 'Nomadland'.

Mikkel E.G. Nielsen chancer for en vinde i kategorien bedste filmklipning for arbejdet på 'Sound of Metal' ser også gode ud, hvor bookmakeren betaler 1.90 gange penge igen, hvis det skulle lykkes at vinde for den danske filmklipper.

Den danske instruktør Elvira Linds kortfilm 'The Letter Room' er lige nu ifølge bookmakeren en smal favorit i kategorien bedste kortfilm, hvor det giver 1.80 gange penge igen, hvis oscaren går til 'The Letter Room'.

Ekstra Bladet har talt med en af landets førende filmeksperter om danskernes vinderchancer, det kan du læse mere om her. (+)

Ekstra Bladet er med hele vejen, når statuetterne ved dette års Oscars uddeles. Du kan følge med hele natten live på eb.dk.