Annonce:
Annonce:

Bryst-smutter: Ballade om stjerne-instruktørs filmplakat

En mælkedryppende brystvorte pryder plakaten for spanske Pedro Almodóvars nye film. Det er faldet mange, herunder også Instagram, for brystet

Se traileren til filmen, hvis plakat har skabt røre.
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I næste måned løber Stockholm Film festival af stablen.

Årets tema er 'Motherhood' (moderskab, red.).

Og allerede nu er der ballade. På grund af plakaten til den spanske stjerne-instruktørs nye film, 'Madres Paralelas' - parallelle mødre, som åbner festivalen. Plakaten viser nemlig en mælke-dryppende, kvindelig brystvorte.

Og det for stærk kost for flere af festivalens annoncører, beretter svenske Aftonbladet.

 - Vi er stødt på modstand hos visse annoncører, siger festivalens marketing-ansvarlige, Magnus Larsson, til mediet og fortsætter:

Sådan ser den omdiskuterede plakat ud. Foto: Stockholm Filmfestival
Sådan ser den omdiskuterede plakat ud. Foto: Stockholm Filmfestival

-  Jeg er forbløffet over reaktionerne. Vi er i 2021. Vi er i dialog og håber, at plakaten kan vises så mange steder som muligt.

72-årige Almodóvars film handler om to kvinder, spillet af Penélope Cruz og Milena Smit, der føder samme dag.

Pedro Almodóvar og Penélope Cruz fotograferet ved filmens verdenspremiere i Venedig i  september. Foto: Hubert Boesl/Ritzau Scanpix
Pedro Almodóvar og Penélope Cruz fotograferet ved filmens verdenspremiere i Venedig i september. Foto: Hubert Boesl/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Fjernet fra Instagram
Filmen havde verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig i september, men allerede inden havde plakaten vakt furore.

Op til premieren blev den lagt på Instagram, der dog hurtigt fik den fjernet fra produktionsselskabets profil.

Det fik plakatens skaber, Javier Jaen, til at rase og sige, at Instagram burde skamme sig over at at have censureret værket.

Efterfølgende erkendte - og undskyldte - Facebook, som står bag Instagram, at have begået en (bryst)smutter.

Medie-giganten forklarede ifølge BBC, at virksomheden har en undtagelse i sine regler for nøgenhed, når opslaget har en kunstnerisk kontekst. Og så kunne plakaten ses igen på Instagram.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Vi synes, Lars Løkke mangler skam i livet
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: