Chok-afslutning: - Langt fra slut

Selvom Oliver Antonio er ude af 'X Factor', vil han fortsætte med at lave musik

Følg Underholdning
Følg Film og tv

Fjerde 'X Factor'-liveshow blev enden for Oliver Antonio, der efter noget af en gyser blev valgt fra af sin egen dommer, Kwamie Liv, til fordel for færøske Tina.

Og det kom ikke bare som et chok for Kwamie Liv, at hendes to tilbageværende deltagere stod i farezonen.

Også Oliver Antonio var rystet - først og fremmest over at stå ved siden af Tina, fortæller han, da Ekstra Bladet fanger ham efter programmet.

Oliver Antonio sang James Bond-temasangen 'Another Way to Die' i aftenens 'X Factor'. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Oliver Antonio sang James Bond-temasangen 'Another Way to Die' i aftenens 'X Factor'. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Jeg havde tænkt tanken (om at ende i farezonen, red.), men jeg havde godt nok ikke forventet at stå der mod Tina. Begge udfald ville være forfærdelige, siger han og suppleres af Kwamie Liv:

- Fuldstændig forfærdelige. Også for programmet. Virkelig. Men lad mig sige det sådan, at I nok skal klare jer. I er så seje, men jeg mener virkelig, virkelig, virkelig, at det er et kæmpe tab for programmet, at to af de stærkeste i min mening skal stå i farezonen i fjerde liveshow. Jeg kan ikke forstå det.

Fortsætter
Oliver Antonio er dog ikke i tvivl om, at 'X Factor' ikke bliver enden på hans musikalske karriere.

- Det er langt fra slut nu. Det starter her. Nu får jeg en masse frihed til at få gang i mit eget og få produceret mit eget. Det er selvfølgelig meganederen. Jeg har kæmpe respekt for alt, hvad 'X Factor' er, men det er ikke slut, siger han og fortsætter:

- Jeg vil tage mange ting med mig videre, men konkret vil jeg stå meget mere ved mig selv fremover.

Med Oliver Antonios afgang fra showet, blev det Tina, der sammen med Mads Moldt, Maria Ranum, Kári og Mille Bergholtz er videre til næste uges femte liveshow.

Er du nysgerrig på, hvor meget 'X Factor'-dommerne tjener? Bliv meget klogere på deres store lønninger her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+