Chok: Det er slut

To liveshows kunne det blive til for Hiba, der nu er ude af dette års 'X Factor'

Hiba var den første til at ryge ud af 'X Factor', og Martin Jensen var totalt uforstående over for Oh Lands beslutning.

Det måtte jo komme.

Fredag aften skulle den første deltager forlade dette års 'X Factor', efter dommerne stod med det svære valg om at sende solisten Hiba eller gruppen Ida & Neva ud.

Det endte dog med et farvel til Hiba, der kun fik to gange på den store scene.

Beslutningen endte hos Oh Land, og hun valgte efter en stor omgang tøven at sende Hiba ud.

Det til stor overraskelse for Hibas mentor, Martin Jensen.

- Jeg er meget ked af, at du må forlade konkurrencen. Men jeg vil meget gerne arbejde videre med dig i fremtiden, lød det efterfølgende fra Jensen, henvendt til Hiba.

Alle kvinderne gjorde deres bedste. Foto: Tariq Mikkel Khan
Alle kvinderne gjorde deres bedste. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Det blev især en følelsesladet omgang for Hiba, der måtte afbryde sin sang, fordi hun blev så følsom under sin optræden, at hun ikke kunne synge videre.

Først efter hun havde fået et par opmuntrende ord fra vært Lise Rønne, fik hun styr på tårerne og kunne fortsætte.

- Det ville betyde alt at komme videre. Jeg har dedikeret alt til det. Jeg har tilsidesat studie og jobtilbud for det her. Det vil betyde alt, sagde den unge kvinde, efter hun var kommet igennem sin save me-song.

Blachman fik da også udtalt sig om sangerens udbrud, inden han stemte på sin egen gruppe som dem, der skulle videre.

- Vi ved allesammen, at tårer virker godt på fjernsynet, lød det fra dommeren.

Hiba måtte stoppe showet, da hun begyndte at græde. Foto: Tariq Mikkel Khan
Hiba måtte stoppe showet, da hun begyndte at græde. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Bookmakerne havde på forhånd udtalt, at det var Ida & Neva samt Hiba, som de så ude som de første af sangkonkurrencen.

Men var det den rigtige beslutning? Du kan stemme med her:

Danskerne var ikke med solisten i aften. Foto: Tariq Mikkel Khan
Danskerne var ikke med solisten i aften. Foto: Tariq Mikkel Khan