Chok-sejr: Trodser alle odds

Abdi Ulad og Malene Østergaard fik den laveste dommer-score i 'Vild med dans', men klarede sig alligevel videre uden omdans

Chok-sejr: Trodser alle odds

Bookmakerne havde forud for fredagens 'Vild med dans' forudset, at det ville blive marathonløber Abdi Ulad og hans partner, Malene Østergaard, der måtte vinke farvel til dansegulvet.

Da dommerne med 11 point placerede dem i bunden af feltet, så det da også ud til at blive en realitet, men som aftenens helt store overraskelse røg parret ikke engang i omdans.

Og det kom ikke mindst bag på parret selv, fortalte de, da Ekstra Bladet fangede dem efter showet.

- Det er ikke gået op for mig endnu, at vi skal danse næste fredag. Jeg var indstillet på, at vi skulle i omdans og derefter håbe på, at folk ville stemme på os. Men at vi gik videre ..., siger en tydeligt berørt Abdi Ulad, der har svært ved at finde ordene

- Jeg vil bare sige tusind tak - af hjertet tak. Tak er bare et fattigt ord. Den der glæde ved at have fået en ny chance. De stemmer, og dem der har støttet op om os, det betyder enormt meget, fortsætter han.

Masser af fejl
Den lave score fra dommerne blev begrundet med de mange fejl, der sneg sig ind i løberens optræden, og Abdi Ulad var bestemt også klar over, at der var plads til forbedring.

- Den sidste uges tid har jeg tænkt, at det her nok er den største udfordring, jeg er blevet kastet ud i. Jeg har ikke på noget tidspunkt været i min comfort-zone, fortæller han.

Abdi Ulad og Malene Østergaard imponerede ikke ligefrem dommerne med deres cha cha cha. Foto: Anthon Unger
Abdi Ulad og Malene Østergaard imponerede ikke ligefrem dommerne med deres cha cha cha. Foto: Anthon Unger

Usikkerheden på gulvet skyldtes nok også, mener han, at han i weekenden løb sig til en sejr i danmarksmesterskabet i halvmarathon.

- Da jeg mødte ind mandag, var jeg helt væk. Der er ingen tvivl om, at det har sat sig, og jeg har lært lektien, siger Abdi Ulad.

- Har du kørt dig selv for hårdt?

- Ja, nu tager jeg løbeskoene fra ham, så han ikke får lov til at løbe mere, griner Malene Østergaard.

- Jeg løb jo godt, men jeg var på ingen måde i fysisk form til at løbe på det niveau. Så det var den der glædesrus fra 'Vild med dans', som jeg bare red videre på, og så røg alle trinene ud af kroppen på de 21 kilometer, og det var måske ikke så godt, siger Abdi Ulad.

Abdi Ulad og Malene Østergaard med Abdis forlovede, Karen. Foto: Anthon Unger
Abdi Ulad og Malene Østergaard med Abdis forlovede, Karen. Foto: Anthon Unger

I stedet for Abdi og Malene blev det Michael Katz Krefeldt og Lakserytteren, der med deres partnere endte i farezonen. I sidste ende måtte Lakserytteren og Mille Funk forlade programmet.

Ekstra Bladet har talt med Abdi Ulad om hans første tid i Danmark, efter han som 11-årig flygtede fra Somalia, og den var på mange måder barsk. Læs hele interviewet her.

Hvordan det går Abdi og Malene og de andre par videre i 'Vild med dans', kan du se hver fredag på TV 2 klokken 20, og så kan du som altid følge det hele live minut for minut her på ekstrabladet.dk.

Læs om 'Vild med dans'-stjernernes hemmeligt backstage-krav her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Herunder kan du se en række video-interviews med flere af deltagerne i 'Vild med dans' efter sidste uges program.

Chok-sejr: Trodser alle odds

Chok-sejr: Trodser alle odds