- Kan du lide mine bryster. Vil du komme på dem?
Med den sætning blev Netflix-serien 'Sex Education' skudt godt og grundigt igang. Serien blev - måske forståeligt nok - en seermagnet, og bare en uge efter sæsonpremieren på tredje sæson, bekræftede Netflix, at serien ville få en fjerde sæson.
Og netop optagelserne til den starter her til sommer. Men det bliver en lidt anderledes en af slagsen. For det bliver uden flere kendte karakterer.
Først sagde Simone Ashley, der spillede rollen som Olivia Hanan, som var er en af hovedkaraktererne, at hun ikke ville vende tilbage til hitserien. Det udtalte hun til det britiske morgenshow 'ITV: This Morning'. Og nu har endnu en kendis meldt, at hun heller ikke vender retur.
Seriens hovedrolle spilles af Asa Butterfield, der spiller den generte og usikre dreng Otis Milburn, der blandt andet har et kompliceret forhold til karakteren Ola, der spilles af Patricia Allison.
Men det forhold ser nu også ud til at være afsluttet. I hvert fald har Allison for nylig oplyst, hun heller ikke vender tilbage til hitserien. Det gjorde hun i Capital Xtra.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tredje sæson af 'Sex Education' havde premiere på Netflix 17. september sidste år og strøg direkte til tops over det meste af verden - blandt andet i Danmark, hvor den indtog en solid førsteplads.
Skal man se med i sæson fire, selvom det bliver uden karaktererne Olivia Hanan og Ola, så skal man væbne sig med lidt tålmodighed. Sæsonen forventes først at ramme Netflix i 2023, skriver VG.
Der bliver det dog med to nye karakterer. Abbi og Kent. En af manuskriptforfatterne, Krishna Istha, jagtede i hvert fald skuespillere til de roller på Twitter.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Man behøver ikke at have set mange minutter - eller sekunder - af Netflix-hittet 'Sex Education' (seksualundervisning, red.) for at blive bekræftet i, at serien lever fuldt og helt op til de tre første bogstaver i titlen. Kom med bag om serien her: Ligger nummer et: Her er sandheden bag sex-scenerne