Den ene halvdel i værtsduoen fra 'Vild med dans', Christiane Schaumburg-Müller, havde ekstra god grund til at smile ved fredagens udsendelse.
Rasende: - Det er direkte uopdragent
Hun er nemlig blevet kvinde i eget hus, efter hun har skrevet sin tidligere mand, Liam O'Connor, ud af købskontrakten, og den 'strong independent woman'-attitude smittede af, da Ekstra Bladet mødte hende:
- Jeg har da altid været en strong independent woman, så jeg er da glad for, at det også bliver læst sådan med min nye boligsituation.
- Liam og jeg har et fælles barn, så der bliver man selvfølgelig nødt til at få det til at fungere. Og det gør det jo med os. Han må jo også hjertens gerne komme på besøg i huset, forsikrede 37-årige Christiane Schaumbürg-Müller.
Liam O'Connor, der er kendt som rapperen L.O.C., og Christiane Schamburg-Müller blev gift i 2012, men lod sig skille i 2015. Året efter fortalte de, at de atter dannede par, og at Christiane Schaumburg-Müller var gravid med deres fælles søn Constantin. I oktober gik de fra hinanden igen.