Dansk 'Druk'-fest: Nomineret til Oscar

Den 93. udgave af Oscar-uddelingen kan ende i en voldsom dansk 'Druk'-fest

Thomas Vinterbergs 'Druk' er blevet nomineret til en Oscar i kategorien bedste internationale film. Nomineringen blev offentliggjort mandag eftermiddag under et virtuel event.

En dansk film har ikke været repræsenteret i kategorien siden Martin Zandvliets 'Under sandet' i 2017.

'Druk' følger fire gymnasielærere, der overbevises om, at mennesker er født med en halv promille for lidt og derfor begynder at få en lille skid på før job - med blandet held.

Filmen har været en gigantisk succes blandt både seere og anmeldere siden premieren 24. september 2020 og har nu altså muligheden for at score den største anerkendelse af dem alle.

'Druk' har fået den engelske titel 'Another Round'. De øvrige nominerede i kategorien er 'Better Days' fra Hongkong, 'Collective' fra Rumænien, 'The Man Who Sold His Skin' fra Tunesien og 'Quo Vadis, Aida?' fra Bosnien-Herzegovina.

Det er anden gang, at Thomas Vinterberg nomineres i kategorien. Første gang var med 'Jagten' i 2014. Også dengang trak Mads Mikkelsen det store læs i hovedrollen. I 'Druk' spiller han sammen Thomas Bo Larsen, Magnus Milang og Lars Ranthe

Vinderen findes 25. april, når Oscar-statuetterne uddeles for 93. gang.

Danske oscar-nomineringer i kategorien bedste internationale film

2021: 'Druk' (Thomas Vinterberg)

2017: 'Under sandet' (Martin Zandvliet)

2016: 'Krigen' (Tobias Lindholm)

2014: 'Jagten' (Thomas Vinterberg)

2013: 'En kongelig affære' (Nikolaj Arcel)

2011: 'Hævnen' (Susanne Bier) - vinder

2006: 'Efter brylluppet' (Susanne Bier)

1990: 'Dansen med Regitze' (Kasper Rostrup)

1989: 'Pelle Erobreren' (Bille August) - vinder

1988: 'Babettes gæstebud' (Gabriel Axel) - vinder

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær