Dansk idrætsmand i nyt realityprogram: Min klub ved det ikke

Den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Rasmus Jensen er klar på en tørn mere i realityland

Hør Rasmus fortælle om sit Paradise-exit her
Følg Film og tv

Rasmus Jensen prøver igen.

Den professionelle speedwaykører fra Holsted var med i årets 'Paradise Hotel', hvor han dog røg hjem i allerførste parceremoni. Men nu giver han realitykarrieren et skud mere.

Det sker, når han fra 26. juni kan opleves i Viafree-programmet 'Paradise Kollektivet', hvor han sammen med fem andre tidligere paradisoer flytter ind i en stor lejlighed i det centrale København.

Det har været en stor omvæltning for den 24-årige jyde.

- Det er fucking mange mennesker på ikke så meget plads, det er helt vildt, griner han, da Ekstra Bladet møder ham i lejligheden.

Rasmus Jensen fortæller, at han generelt ikke ved særligt meget om København, og han har blandt andet sagt ja til at deltage i programmet for at lære hovedstaden bedre at kende.

- Det har bare aldrig rigtig sagt mig noget. Nu har vi været her i nogle dage, og hold kæft hvor det larmer. Jeg bor selv på landet, så her er virkelig mange mennesker. Det er helt vildt. Hvis man lader vinduet stå åbent om natten, så kører det bare derudad. Jeg bosætter mig ikke herovre. Aldrig, griner han.

De seks deltagere i 'Paradise Kollektivet': Cecilie Stampe, Maja Bebe, Katrine Hoffmann, Jonas Ptak, Boris Laursen og Rasmus Jensen. Foto: Jonas Olufson
De seks deltagere i 'Paradise Kollektivet': Cecilie Stampe, Maja Bebe, Katrine Hoffmann, Jonas Ptak, Boris Laursen og Rasmus Jensen. Foto: Jonas Olufson

Rasmus Jensen kører professionel speedway for barndomsklubben Holsted, ligesom han også repræsenterer en klub i England. Han er derfor nødt til at forlade realityprogrammet i ny og næ.

- Jeg var i England i fredags, jeg skal til Jylland i morgen og til England igen på fredag, så det kører, fortæller han.

- Hvordan harmonerer det med at bo i en lejlighed med en masse feststemte paradisoer?

- Jeg kan godt finde på at tage en øl til aftensmaden. Værre er det heller ikke. Man er et almindeligt menneske - også selv om kører sport.

- Men du kan vel ikke drikke dig i hegnet den ene aften og køre speedway dagen efter?

- Nej, men jeg kan godt finde på at tage i byen, hvis jeg ikke har et løb i et stykke frem. Jeg har heller ikke noget imod at tage i byen og køre den på en enkelt bajer og Red Bull. Det der med at drikke sig bankelam, det gør man ikke dagen inden, man skal køre. Det er jo et arbejde, og der skal præsteres.

Den hjemlige klub Holsted, der også har Nicki Pedersen i stalden, har ikke protesteret over, at han nu skal deltage i et tv-program, imens sæsonen er i gang. Og det er der en pudsig årsag til.

- De ved det ikke, siger Rasmus Jensen og fortsætter.

- Vi skal bare passe vores kontrakt, og møde op to timer før løbet går i gang, og så skal vi gøre vores bedste og forhåbentlig hive en sejr hjem til holdet. Det er det samme i England. Den største forskel er vel, at det er billigere at flyve fra København end Billund.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.