Annonce:
Annonce:

Dansk stjerne i ny kæmperolle: - Det var intenst

Skuespillerinden Clara Rugaard spiller hovedrollen i den nye serie 'The Rising', men har stadig til gode at udfolde skuespillet herhjemme

Clara Rugaard har været med i flere udenlandske film, herunder 'Teen Spirit' og Netflix' 'I Am Mother', som også den dobbelte oscarvindende hollywoodstjerne Hilary Swank (th., red.) medvirker i. Herhjemme var hun med i børnefilmen 'Min søsters børn i Afrika'.  Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix
Clara Rugaard har været med i flere udenlandske film, herunder 'Teen Spirit' og Netflix' 'I Am Mother', som også den dobbelte oscarvindende hollywoodstjerne Hilary Swank (th., red.) medvirker i. Herhjemme var hun med i børnefilmen 'Min søsters børn i Afrika'. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Det er bestemt ikke usædvanligt, at danske skuespillere indtager store roller i diverse internationale serier og film.

Den nye serie 'The Rising' er heller ingen undtagelse.

Det unge stjerneskud Clara Rugaard har hovedrollen i serien, som lander på streamingtjenesten SkyShowtime 20. september - samme dag, som tjenesten lanceres i Danmark. Tidligere har hun haft hovedrollen i 'I Am Mother' på Netflix.

Herhjemme oplevede publikum den unge skuespillerinde for første gang i børnefilmen 'Min søsters børn i Afrika' i 2013.

Siden har hun haft en mindre rolle i TV 2-serien 'Dag & nat', som løb over skærmen i sommer.

- På mange måder føler jeg, at det er en helt anden vej i mit arbejde, som jeg endnu ikke har udforsket, siger Clara Rugaard om det at spille skuespil på dansk.

Annonce:

- Det er nervepirrende at skulle udføre sit arbejde på dansk og blive bedømt, når man ikke føler, at man har så meget tag i det og erfaring på det sprog arbejdsmæssigt, siger hun og understreger samtidig, at hun ville elske at vende tilbage til dansk film og tv.

Men indtil videre har hun rettet blikket mod udenlandske produktioner.

"The Rising", der har premiere 20. september, består af otte afsnit, og det er danske Clara Rugaard, der indtager rollen som Neve Kelly, der i første afsnit ikke kun finder ud af, at hun er død, men også, at hun er blevet myrdet. Foto: Rekha Garton/PR Foto/Sky UK/Free

Er flyttet til London
I 'The Rising' portrætterer den 24-årige skuespillerinde karakteren Neve Kelly - en talentfuld motocrosskører, men som i første afsnit finder ud af, at hun er blevet slået ihjel.

Fast besluttet på at finde sin morder efterforsker hun sin egen død, blandt andet ved hjælp af sine overnaturlige evner.

- Det, der gør denne historie så unik, er, at offeret i høj grad ikke er offeret, men drivkraften og efterforskeren, siger Clara Rugaard fra sin lejlighed i London, hvor hun har boet i lang tid.

- Jeg føler mig mere hjemme her. Men i hjertet er jeg selvfølgelig meget dansk, siger skuespilleren, hvis mor er nordirer og far er dansk.

- Jeg vågnede op i morges og fik brød med pålægschokolade.

Men det at skulle optage er også hårdt arbejde, fortæller skuespillerinden.

Annonce:

Det tog et halvt år at få 'The Rising' i kassen, som foregik på forskellige lokationer i England, herunder området Lake District i den nordvestlige del af landet.

Clara Rugaard fortæller, at der var én til to uger, hvor flere af scenerne i 'The Rising' blev optaget om natten. Og det betød, at dagen måtte bruges på at sove, for at hun kunne arbejde i nattetimerne. - Det, at vende sin døgnrytme på hovedet gør dig en lille smule ekstatisk, og der var megen latter, siger skuespillerinden. Foto: Vishal Sharma/PR Foto/Sky UK/Free
Clara Rugaard fortæller, at der var én til to uger, hvor flere af scenerne i 'The Rising' blev optaget om natten. Og det betød, at dagen måtte bruges på at sove, for at hun kunne arbejde i nattetimerne. - Det, at vende sin døgnrytme på hovedet gør dig en lille smule ekstatisk, og der var megen latter, siger skuespillerinden. Foto: Vishal Sharma/PR Foto/Sky UK/Free

- Dagene var ret heftige, siger skuespillerinden og fortæller videre, at hun stod tidligt op om morgenen for at komme sent hjem om aftenen.

- Du sover, falder til ro og er tilbage næste dag, siger hun.

For det meste bestod de seks måneder af fem optagedage om ugen.

- Vi havde weekend, hvilket var rart. Men det var ret intenst, siger Clara Rugaard.

'The Rising', som er inspireret af den belgiske serie 'Hotel Beau Séjour', består af otte afsnit og kan ses på SkyShowtime fra tirsdag 20. september.

Næste år skal hun spille Frankenstein-forfatteren Mary Shelley i filmen 'Mary's Monster' over for blandt andre Game of Thrones-stjernen Kit Harington.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: