ADVARSEL: Denne artikel indeholder rigtig mange spoilers for 'Game of Thrones' sæson otte afsnit fire. Så STOP med at læse lige nu, hvis du ikke har set afsnittet og vil have overraskelserne til gode.
De to store danske 'Game of Thrones'-stjerner, Pilou Asbæk og Nikolaj Coster-Waldau, stjal for alvor showet i det nyeste afsnit af 'Game of Thrones'.
Efter et hæsblæsende afsnit med utrolig mange dødsfald i sidste uge var denne uges 'Game of Thrones'-afsnit lidt mindre blodigt. Men vi slap dog ikke for at sige farvel til et par karakterer.
Et af de sørgelige dødsfald stod Euron Greyjoy, spillet af danske Pilou Asbæk, for.
For i et farligt bagholdsangreb, med en kæmpemæssig armbrøst skød han den ene af Daenerys' to tilbageværende drager i hjertet og i halsen, så den store reptil styrtede død i havet.
Daenerys' drager har været rigtig populære i serien, og Euron Greyjoy har været det første levende menneske til at dræbe en af dem.
Og at dømme efter Piloun Asbæks tweet denne morgen har han vist også hørt lidt for sit bagholdsangreb.
'Åh ... Jeg kan mærke heden!!!' skriver stjernen på Twitter.
Del dine teorier og spørgsmål nederst i artiklen.
Fans raser over 'Game of Thrones'-bommert: Nu undskylder HBO
Jaime Lannister - Nikolaj Coster-Waldaus karakter i serien - har også vakt stor spekulation. For lige da han var endt i seng sammen med den nyslåede ridder Brienne, og man endelig troede, at han kunne få et godt kærlighedsforhold til en, der ikke var hans søster, skred han fra Brienne igen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Han forlod hende sønderknust til fordel for sin søster, Cersei. Men om det er for at hjælpe, eller for at dræbe Cersei, er mange stadig i tvivl om.
Der kan ikke herske meget tvivl om, at Daenerys og flere andre ikke vil tøve med at dræbe Cersei, hvis de får muligheden. Men det er værd at huske, at Cersei jo er gravid med Jaimes barn - selvom hun har bildt Euron ind, at det er hans.