Annonce:
Annonce:

De ældre raser over DR: - De skulle skamme sig

Der er bestemt ikke opbakning hos den ældste del af befolkningen i Rødovre Centrum, når det kommer til DR's strategi med at digitalisere deres indhold

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Mandag kunne DR præsentere sine nye planer, hvor det stod klart, at public service-mediehuset vælger at gå helt digitalt.

Den melding blev bestemt ikke mødt med glæde hos hverken Ældre Sagen eller værdiordfører hos Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard, der blandt andet er værdiordfører hos Dansk Folkeparti, mener, at planen om et mere digitalt DR er trist.

- Jeg synes, det er en rigtig skæv udvikling i forhold til den ældre befolkning, som i denne her tid virkelig skal tilpasse sig til, at alt bliver digitalt. Det er en skævvridning, og ærligt talt tror jeg, at der er mange, der bliver tossede i hovedet af det. For når alt foregår digitalt, bliver det hele meget koncentreret, og det bliver sværere og sværere for den ældre befolkning at kunne læne sig tilbage og bare nyde de tilbud, der er.

- Men kan du ikke forstå, at det her er en meget naturlig udvikling, og at man som mediehus må søge imod det digitale, hvis man vil overleve?

- Nej. Jeg synes, det er en alt for hurtig udvikling, man søger imod. Jeg synes, det er skørt, og at det især er synd for de ældre, der kan have svært ved at tilpasse sig. Det er meget trist, siger hun.

Hos Ældre Sagen har man set den nye linje, og de har fokus på, at alle deres medlemmer skal huskes.

Det fortæller talsperson for digitalisering Louise Kambjerre Scheel til Ekstra Bladet.

- Vi hæfter os ved, at de skriver, at otte ud af ti danskere skal bruge DR digitalt. Der skal vi huske på, at der også skal være noget for de sidste 20 procent.

Hun mener derfor, at der skal være en plan for de ældre og andre seere, der ikke er digitale.

- Vi har jo mennesker, der lige nu ser TV avisen, hvor de får fortalt, at de kan læse mere på hjemmesiden, de føler sig jo allerede hægtet af.

Og hos de ældre mennesker Ekstra Bladet tirsdag møder, er der også tale om en lunken modtagelse af de nye tiltag.

- Hvad synes du om, at DR digitaliserer deres platform, og gør det hele mere teknisk?

- Der er jo mange ældre mennesker, der overhovedet ikke interesserer sig for sådan noget, og det er jo dem, der skal betale for det., fortæller Anni Grethe Nygaard Clausen på 73 år fra Rødovre

-Føler du dig svigtet?

- Ja, det gør jeg, og det er jo mange ting. Det er ikke kun fjernsyn. Vi skal også bruge kort og alt muligt. Det er så uartigt.

Annonce:

- De regner med, at 8-10 danskere skal se DR digitalt i 2023. Tror du det kommer til at ske?

- Nej! Det gør jeg ikke, og det håber jeg heller ikke. De skulle skamme sig

- Kunne du finde på at bruge TV 2 mere fremover på grund af det her?

- Absolut, absolut, og jeg synes ellers godt om DR, men det gør jeg så ikke efter det her. Nu er det nok.

Det er bestemt ikke i orden med Anni Grethe, at DR nu vil digitalisere deres indhold. Foto: Tariq Mikkel Khan
Det er bestemt ikke i orden med Anni Grethe, at DR nu vil digitalisere deres indhold. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Også 85-årige Anne Mette Michelsen er utilfreds med ændringen.

- Jeg synes ikke det er godt, og det er jo så fordi jeg ikke selv benytter mig så meget af det, og jeg er ikke engang på internettet, så jeg synes det er forfærdeligt, og det tror jeg der er mange der synes. Det er alt for meget og besværligt.

-Føler du dig svigtet af DR?

- Det er jo det vi gør. Vi føler os svigtet af mange ting. Vi er sådan skubbet bagud med det hele, og man skal helst følge med og kunne det hele, men det gider jeg altså bare ikke.

Ikke i orden
Alle dem Ekstra Bladet taler med mener, at det vil gå for meget ud over de ældres oplevelse, hvis det meste af indholdet digitaliseres.

- Hvad synes du om, at DR digitaliserer deres platform, og gør det hele mere teknisk?

- Det synes vi ikke om, og især ikke for de ældre, som ikke kan finde ud af alt det med det digitale, fortæller 56-årige Merete Jensen og 76-årige Lis Jensen.

- Svigter DR de ældre med den her strategi?

- Ja, det gør de helt bestemt

- De regner med, at 8-10 danskere skal se DR digitalt i 2023. Tror I det kommer til at ske?

- Nej, det tror jeg ikke på. Det bliver i hvert fald ikke mig. Jeg kan ikke en gang finde ud af det nu.

Synd for de ældre
Men også unge mennesker mener, at det er en fejl at gå den helt digitale vej.

- Hvis jeg sgu sige det fra begge synsvinkler, så er det fra min egen synsvinkel okay. Alting foregår mere eller mindre på sociale medier, men for de ældre bliver det et problem, fordi de er fra en ældre generation, og ikke er så teknologiske. Mange af dem er jo ensomme, og har ikke nogen, der lige kan hjælpe dem med, at forklare dem, hvordan man gør på ipad eller computer, fortæller Abra Sander på 35 år fra Rødovre, der arbejder som social- og sundhedsassistent.

- Svigter DR de ældre med den her strategi?

- Ja helt klart, fordi de ser det ikke fra de ældres synspunkt, og sætter sig ikke ind i, hvordan det vil være for dem.

 

Den helt rigtige beslutning
Men ifølge den 52-årige tv-ekspert Keld Reinecke har de ældre mennesker dog ikke har noget at frygte fra i morgen af.

- Det her er en lang strategi, det er ikke noget med, at dit tv stopper med at sende DR i morgen, lyder det.

Han fortæller, at det her er en stor udmelding fra DR, og det er faktisk kun set én gang før.

- Vi kan ikke sige 100 procent, hvad det her betyder for seeren, men på længere sigt, er det en stor ting for danskerne. Den sidste gang en så stor forandring skete, var da DR besluttede, at man hellere ville satse på tv end radio.

Annonce:

Han fortæller, at det eneste rigtige er, at man går digitalt.

- Det er modigt og rigtigt gjort.

De skal nok få noget at se
- Men er det ikke problematisk, at de ældre, der også har betalt licens, nu ikke får mulighed for ligeså meget nyt indhold som dem, der er digitale?

- Det er ikke så firkantet. Lige nu er det store problem, at der ikke er noget for dem, der er under 45. Der kan man jo også sige, at hvorfor skal børnefamilierne betale så meget i licens, hvis der ikke er noget for dem? Man kan ikke være ligeglad med, at de unge ikke ser med, hvis man er direktør for public service.

Faktisk mener Keld Reinecke ikke, at der er et problem hos de ældre, men at det er de unge, man skal sørge for at få med nu.

Annonce:

- Vi er ret digitale, så jeg er ikke nervøs for det. Problemet er mere, at der er mange unge, der ikke ser med. De ældre skal nok få noget at se. Man havde ikke noget valg, det har bare handlet om, hvornår man skulle det. Det her er den rigtige beslutning for at få flest muligt med.

DR: Stadig en masse indhold

Til Ekstra Bladet fortæller Maria Rørbye Rønn dog, at de ældre kan være helt rolige.

- Jeg vil sige til både Ældre Sagen, og hvem der ellers skulle have en bekymring, at der ikke kommer til at være nogle ændringer i vores flow-portefølje. Vi vil være til stede på flow, så længe der er en målgruppe, der vil bruge det tilbud, siger hun og fortsætter:

- Det er en skrøne, at det kun er børn og unge, der er digitale. Der er enormt meget vækst i streaming lige nu, og det er især i den målgruppe, der hedder 47-64 og 65+, siger hun og tilføjer:

- Det nye er egentlig bare, at vi også gerne vil gøre opmærksom på, at vi også har streamingtilbud til dem, og at der er andre alternativer end eksempelvis Disney og Netflix.

- Men en prioritering på det digitale vil vel naturligt også føre til en nedprioritering på flow?

- Jeg vil sige, at vi flytter fokus, så i stedet for først og fremmest at producere til flow, så vender vi den rundt og producerer i stedet først til det digitale, og så til flow. 'Genstart'-podcasten er et godt eksempel. Den kommer først digitalt og så bagefter på P1. Det er den anden vej rundt, men der vil stadig være masser af nye tilbud til dem, der foretrækker at se eller lytte flow.

 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: