De vandt ’Paradise Hotel’: Sådan skal pengene bruges

Anders Sørensen og Simone Nielsen kan kalde sig vindere af ’Paradise Hotel’ 2017

Følg Underholdning
Følg Film og tv

Simone Nielsen og Anders Sørensen valgte at stole på hinanden, og derfor kan de sammen kalde sig vindere af årets ’Paradise Hotel’ og deler præmien på 500.000 kroner.

Det kunne man se torsdag aften på TV3, hvor der var brede smil fra begge parter, som kan smække 250.000 kroner i lommen, før skattefar gør sit indhug. Og allerede nu har de vidt forskellige bud på, hvad pengene skal bruges til.

Paradise Finale: Simone og Anders vinder

- Jeg kunne godt tænke mig at stable et tøjmærke på benene og investere i det. Men der skal også bruges lidt penge på sjov og spas. Jeg vil gerne invitere mine drenge på fodboldtur. Vi er Manchester United-fans, så det kunne godt blive en kamp med dem, siger Anders Sørensen, der også vil forkæle sine nærmeste.

- Der er en sød pige, som jeg har kendt i lang tid, men jeg ikke ønsker at sige navnet på. Hende vil jeg gerne invitere til Rom, og så skal jeg have nogle flere tatoveringer, griner han.

collage.jpg 

Hos Simone Nielsen skal pengene bruges noget mere jordnært.

- Jeg vil gerne gemme dem, så jeg har til udbetalingen på et hus en dag. Jeg har ikke behov for at brænde dem af på et eller andet gøgl. Jeg kan sagtens rejse for indtægten på mit job og min børneopsparing, så der er ikke nogen grund til at bruge af gevinsten, selv om det selvfølgelig skal fejres i aften, siger hun.

Begge understreger de, at de aldrig overvejede at smide kuglen og derved tage pengene selv.

- Jeg havde ikke lyst til at få et image, når jeg kom hjem, som ham der smed kuglen. Jeg stolede på Simone, og jeg ville hellere have, at hun smed den, end jeg selv gjorde, lyder det fra Anders Sørensen.

Simone Nielsen er enig.

- Tanken strejfede mig ikke engang. Jeg syntes, at oplevelsen og Anders’ venskab var mere værd end de 500.000 kroner. Det var heldigt, at han ikke smed den, griner hun.

I finalen måtte Malene og Thomas måtte se sig slået:

Paradise Finale: Taberne, Malene og Thomas

Husk at du kan se masser af reaktioner på ekstrabladet.dk i løbet af aftenen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+