Annonce:
Annonce:

Derfor er han med

Jakob Volke fra 'Den store bagedyst' gør det på sin helt egen måde

Jakob Volke har en lidt usædvanlig tilgang til det at bage kager. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Jakob Volke har en lidt usædvanlig tilgang til det at bage kager. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Jakob Volkes 13-årige datter valgte at tilmelde sin far 'Den store bagedyst', da han altid havde en smart idé til, hvordan deltagerne kunne klare sig bedre.

For den 56-årige 'Bagedyst'-deltager bruger nemlig størstedelen af sin fritid i sit værksted, hvor han plejer sit opfindergen.

- Jeg bruger al min tid på at lave dimser og dutter og forbedringer. Det er bare nemmest at få det, man gerne vil have, når man laver det selv, fortæller Jakob i programmet.

Derfor har Jakob også sin helt egen tilgang til at bage kager, og i programmet medbringer han sine selvopfundne bage-redskaber.

Jakob valgte som den eneste at samle sin croquembouche, der normalt dyppes i karamel, med chokolade. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Jakob valgte som den eneste at samle sin croquembouche, der normalt dyppes i karamel, med chokolade. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
 

Til Ekstra Bladet fortæller han, at det ikke er selve bagningen, men derimod skabelsesprocessen, der tiltaler ham. Og det afspejler sig også i hans kager.

- Mine kager er jo markant anderledes end de andres. Jeg kan godt lide at gøre det på min egen måde og svømme den anden vej end de andre.

Annonce:

Det hårdeste nogensinde
Og det var da heller ikke meget erfaring Jakob Volke havde fra det søde køkken forud for programmet.

- Det er ikke, fordi jeg aldrig havde bagt før. Men det var sgu ikke særlig meget erfaring, jeg havde med det, da jeg blev meldt til, fortæller han og fortsætter:

- For jeg er faktisk ikke vild med søde kager. Og det ville blive en udfordring for mig, vidste jeg.

Derfor måtte Jakob Volke finde sin indre bager frem op til konkurrencen, og det var lettere sagt end gjort.

- Det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har oplevet i mit liv. Men det er samtidig også det sjoveste, jeg har været med til, fortæller han.

Hvordan det går Jakob og de andre deltagere i 'Den store bagedyst', kan du følge lørdag klokken 20 på DR1 og på DRTV.

Kagerne i 'Den store bagedyst' er ikke altid lige originale. Somme tider har deltagerne fundet lige lovlig meget inspiration andre steder. Læs om de mange plagiat-kager her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:

Otte kiksede kager fra 'Den Store Bagedyst', vi aldrig glemmer. Fotos/redigering: DR/Signe Skov

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: