Hvis du i aften tænder for TV3 klokken 22 i håbet om at se næste afsnit af 'Paradise Hotel', så bliver du slemt skuffet.
Danske realitystjerner afslører: Det ser du ikke på tv
TV3 har nemlig for første gang valgt at sætte programmet på pause. Dog kun i indeværende uge hvor mange holder påskefri.
- Der er mange seere, som tager væk i fridagene, og derfor ikke har mulighed for at følge med i 'Paradise Hotel', så for at fans ikke kommer bagud, så holder vi pause i hele denne uge, lyder det i en pressemeddelelse fra head of communications hos TV3, Mette Barnes.
Ubehagelig bytur: Paradise-stjerner truet med kniv
Programmet har i år haft usædvanligt lave seertal, hvor det på nogle dage kun er blevet fulgt af henholdsvis 48.000 og 55.000 seere, mens det på andre dage har sneget sig over 100.000-mærket. Til sammenligning blev 2010-sæsonen med Amalie Szigethy og Peter Birch fulgt af i gennemsnit 298.000 danskere.
Paradise-Trine: Hvad har I gang i, TV3?
Når Ekstra Bladet har spurgt til de lave seertal, har meldingen fra TV3 lydt, at seerne over årene er skiftet til streamingtjenester som Viaplay og Viafree, hvor man kan se programmerne, når man har lyst.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få kommunikationschefen i tale, men hun ønsker ikke at stille op til et telefonisk interview.
'Paradise Hotel' vender tilbage 3. april.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.