Derfor tog han 'forhadt' valg

Nu forklarer Casper, hvorfor han - trods advarsler - valgte at give Michaela en rose

Casper valgte at sende Isabella og Alissa hjem i aftenens afsnit af 'Bachelor'. Foto: Lotta Lemche
Casper valgte at sende Isabella og Alissa hjem i aftenens afsnit af 'Bachelor'. Foto: Lotta Lemche

- Jeg føler mig til grin på grund af alle samtalerne om emnet. Så bliver man bare skidt direkte i hovedet. Jeg forstår ikke hans valg.

Sådan lød det fra Linea, efter Casper gav Michaela den sidste rose i aftenens afsnit af 'Bachelor'.

Linea var langt fra den eneste af kvinderne, der mente, at Casper burde have sendt Michaela hjem til Danmark. Faktisk ytrede størstedelen, at Casper i stedet skulle have givet rosen til Isabella eller Alissa.

Der blev fældet en del tårer, da Isabella sagde farvel til de andre kvinder. Foto: Lotta Lemche.
Der blev fældet en del tårer, da Isabella sagde farvel til de andre kvinder. Foto: Lotta Lemche.

Nu forklarer Casper nærmere omkring sit valg:

- Det er en ret voldsom kommentar fra Linea. Jeg synes, jeg havde lov til at gøre mig mine egne tanker omkring Michaela. Det var der ikke noget forkert i. Uoverensstemmelsen var mellem Linea og Michaela, så jeg synes ikke, at det havde noget med mig at gøre. Jeg havde lov til at tage mit eget valg, lyder det fra ham.

- Jeg blev da klart påvirket af de ting, som pigerne fortalte mig om Michaela. Men selvom jeg lyttede, ville jeg gerne have min egen opfattelse, inden jeg dømte nogen. Jeg havde derfor en usikkerhed i mig omkring Michaela, men jeg valgte at lade tvivlen komme hende til gode, da jeg gerne ville undersøge nærmere, om hun var der for at finde kærligheden.

- Han burde have valgt mig

Isabella ærgrer sig bestemt over, at det ikke blev til mere tid under de græske himmelstrøg.

- Jeg synes virkelig, at Casper burde have valgt mig fremfor Michaela. Mange af os havde forklaret ham sandheden omkring Michaela; at hun var en helt anden, når han var tilstede. Tiden må vise, om han tog det rigtige valg, forklarer hun.

- Mit mål var at lære Casper at kende for at se, og på den måde kan man sige, at jeg har spildt min tid ved at medvirke. Jeg vælger at fokusere på, at deltagelsen har givet mig så meget andet. Jeg har lært meget om mig selv og fået gode bekendtskaber, fortsætter hun.

Det blev ikke Isabella, der løb med Caspers hjerte. Foto: Lotte Lemche
Det blev ikke Isabella, der løb med Caspers hjerte. Foto: Lotte Lemche
 

Isabella slår desuden fast, at hun til dels godt kan forstå Caspers valg:

- Jeg havde det egentlig fint nok med at blive valgt fra, fordi vi ikke havde haft tid til at lære hinanden at kende. De andre piger var bare længere i processen i forhold til at date Casper, fordi de var afsted flere gange, og sådan var det. Men jeg er da ærgerlig over, at Casper og jeg ikke nåede at få tid sammen, afslutter hun.

Svært valg
Selvom Casper føler, han tog det rigtige valg, erkender han, at grundlaget for at vælge Isabella og Alissa fra ikke var stort.

- Det var stadig tidligt i forløbet, så jeg havde ikke nået at have meget tid med alle. Det er nu engang programmets præmisser, og jeg kunne ikke nå at lære alle at kende, og Isabella var så en af dem. En cocktailfest varede max en halv time, så mere tid var der bare ikke, forklarer Casper og fortsætter:

- Jeg gik også efter at få lidt tid med dem, jeg følte mest kemi med. Når det kom til Alissa, virkede det til, at de ting, hun ledte efter hos en kæreste, slet ikke passede på mig.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar om dramaet fra Michaela, men det har ikke været muligt.

'Bachelor' kan ses på TV 2 Play, hvor der hver tirsdag, onsdag og torsdag kommer nye afsnit.

Alting er altid lidt større og vildere i USA, og det gælder også skandalerne i den amerikanske udgave af tv-programmet 'The Bachelor', som både tæller utroskab, polititilhold og trekantdramaer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------