Annonce:
Annonce:

- Det er dit problem, ikke mit!

Britiske Steve Toussaint har ikke meget tilovers for dem, der mener, at han har den forkerte hudfarve til 'House of the Dragon'

Steve Toussaints hudfarve har bragt sindene i kog hos nogle. Hør ham fortælle om sine oplevelser her, hvor også showrunner Ryan Condal giver sit besyv med.
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

AMSTERDAM (Ekstra Bladet): Da britiske Steve Toussaint blev castet til rollen som Corlys Velaryon i 'House of the Dragon', medførte det flere racistiske kommentarer fra folk, som ikke mente, at den rolle var tiltænkt en sort mand.

Ekstra Bladet mødte 57-årige Steve Toussaint til den europæiske premiere på den kommende HBO Max-serie, hvor skuespilleren med de barbadiske rødder satte ord på de følelser, der fulgte med rollen.

- Når du laver et tv-program, uanset hvor og hvornår det finder sted, så afspejler det stadig den tid, det rent faktisk blev produceret.

- Vi lever i en verden, jeg gør i hvert fald, hvor der findes mennesker, venner og kolleger, i alle farver og racer. Jeg er meget heldig, hvad det angår, og jeg tror, at det er den vej, verden går, siger Steve Toussaint.

Det giver ingen mening, at folk kan affinde sig med drager, men ikke en sort person, siger Steve Toussaint. Foto: HBO Max
Det giver ingen mening, at folk kan affinde sig med drager, men ikke en sort person, siger Steve Toussaint. Foto: HBO Max
 

Annonce:

Han finder det grænsende til det latterlige, at folk tilsyneladende godt kan sluge en fantasyserie med drager, men når en sort mand med penge dukker op, så falder kæden af.

- Hvis du har et problem med at se en fantasyserie, hvor det er helt fint, at der er drager, og folk genoplives fra de døde, men at en sort person med nogle penge er dit problem, så er det virkelig dit problem - ikke mit! Jeg kan ikke rigtig tage mig af det, for der er ingen logisk forklaring på det. Så de personer, der er oprørte over det, de må forblive oprørte.

Steve Toussaint kan opleves som Corlys Velaryon, når 'House of the Dragon' har premiere på HBO Max 22. august. Pr-foto
Steve Toussaint kan opleves som Corlys Velaryon, når 'House of the Dragon' har premiere på HBO Max 22. august. Pr-foto
 

Den rette løsning
En af hovedarkitekterne bag serien, manuskriptforfatter og producent Ryan Condal, er da heller ikke i tvivl om, at valget af Steve Toussaint er det rette.

Og George R.R. Martin, som har skrevet de bøger, serierne er baseret på, har tidligere fortalt Ryan Condal, at han overvejede at gøre medlemmerne af Velaryon-familien sorte.

Annonce:

- Det blev bare siddende i mig, og da vi overvejede, hvordan vi skulle befolke verden på en interessant måde, der forblev tro mod kildematerialet, føltes det som en interessant ting at gøre.

- Det var bare et meget stærkt  billede for mig, og det var en måde, hvorpå vi kunne introducere et interessant og mangfoldigt hold til serien, der også var stærke, havde indflydelse, og som kongen lyttede til, siger Ryan Condal til Ekstra Bladet.

'House of the Dragon'

'House of the Dragon' er baseret på romanen 'Fire & Blood' af George R.R. Martin, som også har skrevet romanerne, der inspirerede 'Game of Thrones'.

Begivenhederne i 'House of the Dragon' finder sted cirka 200 år før 'Game of Thrones'.

Serien centrerer sig om interne magtkampe i Targaryen-familien, der i sidste ende fører til dynastiets fald.

'House of the Dragon' består af 10 afsnit og har premiere på HBO Max 22. august.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Omfanget af sexscener i den længe ventede 'House of the Dragon'-serie fik flere af skuespillerne til at spærre øjnene op. Her får du den nøgne sandhed om serien.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Jeppe Bøg Risager har været med i 'Ex on the Beach' tre gange, og det kan godt være ensomt, fordi han ikke føler, at han kan relatere til de andre deltagere. Hør mere i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: