I et interview med filmmagasinet Variety slår Emilia Clarke fast med syvtommersøm, at hun ikke længere er interesseret i det fantasiunivers, som hun i otte sæsoner fra 2011 og frem var med til at gøre til et af tv-historiens mest populære.
I interviewet siger Clarke, der spillede den ambitiøse dragemor Daenerys Targaryen, at hun er glad på spinoffseriens vegne, men at hun ikke føler, at det er noget, hun har lyst til at engagere sig i - ikke engang som almindelig tv-seer.
- Nej, kan du tilgive mig, svarer hun på spørgsmålet om, hvorvidt hun har fået set 'House of the Dragon' og tilføjer:
- Det vil være for mærkeligt. Jeg er glad for, at serien er en realitet, og jeg er ovenud lykkelig for alle de priser, den har vundet.
Den nye 'House of the Dragon'-serie foregår, 172 år før Daenerys Targaryen-karakteren bliver født, og fokuserer på at fortælle historien om, hvordan hendes forfædre kom til magten.
- Jeg kan simpelthen ikke gøre det. Det er så underligt. Det er så mærkeligt. Det er lidt ligesom, hvis nogen siger: 'Vil du med til et skolejubilæum med en anden klasse end din egen. Det er sådan, det føles, og det vil jeg jeg gerne undgå, siger Emilia Clarke.
I modsætning til Emilia Clarke har hendes kollega Kit Harrington tilsyneladende ingen problemer med at vende tilbage til Westeros.
Det er blevet bekræftet, at der er en spinoffserie, som fokuserer på hans karakter, Jon Snow, under udvikling.
Læs også: Masser af sex i ny 'Game of Thrones'
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Ekstra Bladet fik en snak med nogle af skuespillerne fra House of the Dragon, inden serien fik premiere: