- Det gør ondt at se

Anne K. er meget uforstående over de mange løgne på 'Paradise Hotel'

Anne K. er skuffet over, at Nikolaj og Anne P. gik bag hendes ryg. Foto: TV3/Janus Nielsen
Anne K. er skuffet over, at Nikolaj og Anne P. gik bag hendes ryg. Foto: TV3/Janus Nielsen

Følger man lidt med i 'Paradise Hotel', er trekantsdramaet mellem Anne K., Nikolaj og Anne P. nok gået de færrestes næse forbi.

Selvom Anne K. flere gange har slået fast over for sin partner og bedste veninde på hotellet, at hun gerne vil have, at de er ærlige omkring deres forhold, vælger de at have sex sammen i det skjulte.

At se de mange løgne på tv, er bestemt ikke nemt for Anne K:

- Det gør ondt at se, at ingen af de to, jeg stolede mest på, fortalte mig sandheden og i stedet løj for mig. Det eneste, jeg bad om, var, at de var ærlige, og det var hverken min partner eller bedste veninde, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Deres argument var, at det ville ødelægge vores firemandsgruppe, hvis de sagde noget. Jeg synes, de undervurderede mig i forhold til, at jeg ville have taget det på en moden måde og været ok med det. Så jeg forstår ikke, hvorfor de ikke fortalte mig sandheden, fortsætter hun.

Til pandoras i torsdagens afsnit fortæller Anne K., at det er helt slut mellem hende og Nikolaj. Foto: TV3/Janus Nielsen
Til pandoras i torsdagens afsnit fortæller Anne K., at det er helt slut mellem hende og Nikolaj. Foto: TV3/Janus Nielsen

Havde det på fornemmelsen
Om Anne K. fandt ud af løgnene inde på hotellet eller først efter hjemkomsten, lader hun indtil videre blive i det uvisse. Hun erkender dog, at hun langt hen ad vejen havde en idé om, at der skete noget bag hendes ryg.

- Som jeg også siger i et afsnit, så havde jeg lidt på fornemmelsen, at der foregik mere mellem Anne P. og Nikolaj, end hvad de gav udtryk for over for mig. Jeg tænkte nok, at de havde været sammen mere end én gang, men jeg vidste intet med sikkerhed, forklarer hun.

- Jeg fortryder slet ikke, at der ikke skete mere mellem Nikolaj og mig. Når jeg ser ham i tv, er det også tydeligt for mig, at han bare legede med både Anne P. og mig. Faktisk er jeg bare glad for, at vi ikke tog skridtet videre, når jeg ser, hvordan det hele forholdt sig derinde, afslutter hun.

'Paradise Hotel' kan ses på Viaplay og Viafree, hvor der kommer nye afsnit hver tirsdag, onsdag og torsdag.