Annonce:
Annonce:

Det kan DR ikke vise

Når nogle af landets populære Ramasjang-figurer indtager Cirkus Summarum, udfordrer de børnene mere, end når de er på skærmen. Blandt andre Mikkel Lomborg

Mikkel Lomborg er kendt fra børne-tv i rollen som Hr. Skæg. Foto: Jens Dresling
Mikkel Lomborg er kendt fra børne-tv i rollen som Hr. Skæg. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Siden 2009 har Cirkus Summarum inviteret landets børn og deres forældre ind under teltdugen til underholdning, sjov og spænding.

I Cirkus Summarum optræder fire kendte figurer fra DR's Ramasjang-univers for børnene. Det er forskelligt, hvem der indtager manegen fra sæson til sæson. Men en figur er altid med: Hr. Skæg.

For 51-årige Mikkel Lomborg, der er manden bag figuren, sker der noget helt specielt, når børnene træder ind i teltet. Det er som at forsvinde ind i en ny verden.

Selv om børnene kender karaktererne, så kan de velkendte ansigter udfordre børnene meget mere, når de ved, at de voksne ser med.

- Der er ting, vi kan gøre i cirkusteltet, som vi ikke kunne gøre i det normale fjernsyn. Så ville DR blive bestormet med klager, siger Mikkel Lomborg.

Annonce:

Udfordre børnene
Handling, effekter og indtryk skal være mindre udfordrende i fjernsynet, fordi mange børn ifølge Mikkel Lomborg sidder for sig selv, når de ser DR's programmer på iPaden eller fjernsynet.

I Cirkus Summarum er de derimod sammen med deres forældre.

Det giver mulighed for at udfordre følelserne, for børnene har en hånd i nærheden, de kan klemme.

- Cirkus er et trygt sted, hvor man kan tillade sig at overskride nogle grænser, fordi man er der sammen med sin familie eller andre voksne, man kender godt, siger Mikkel Lomborg og fortsætter:

- Og så har børnene mulighed for at gå ud og efterbearbejde det bagefter og snakke om det og lege det. Det er en vigtig proces.

Den tryghed udnytter Mikkel Lomborg i rollen som Hr. Skæg. For han vil arbejde med børnenes angst på en måde, det ikke er muligt i de velkendte tv-programmer.

Med sig i manegen har han derfor en tyrannosaurus rex, som ifølge ham selv ser 'vanvittig farlig ud'. Men det er en svær balancegang.

Annonce:

- Jeg har været bange for at traumatisere nogle børn. Men det er lykkedes os at gøre tyrannosaurusen så sympatisk, at der ikke er nogle børn, der er stukket i et skrig og er besvimet, lyder det fra Mikkel Lomborg.

- Jeg glæder mig til at vise dem, at noget, der ser farligt ud, ikke nødvendigvis er farligt. Det synes jeg, der er en kæmpe morale i, mener han.

Godt med sund skepsis
For Mikkel Lomborg handler det om at udfordre børnenes trang til at dømme ud fra førstehåndsindtrykket, for det er ikke altid det rigtige. For eksempel er det godt at smage på mad, der ser ulækkert ud.

Den populære tv-vært erkender dog også, at det nogle gange er godt med en sund skepsis.

Den får de bare allerede masser af.

- Den bliver de stopfodret med gennem medier og forældrenes formaninger, siger han og fortsætter:

- Vores rolle som børneværter er nok at ridse lidt i lakken og sige: 'Nej! Overraskelse! Den vrede mand, der boede i spøgelseshuset nede af vejen, var faktisk super sympatisk'.

Cirkus Summarum spiller i både Ballerup og Aarhus indtil den 3. august.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: