- Det kom som et chok

Mads Mikkelsen fortæller nu, hvordan han har det med, at han skal erstatte Johnny Depp i 'Fantastiske skabninger 3'

Mads Mikkelsen afløser Johnny Depp i  'Fantastiske skabninger 3'. Foto: REUTERS/Tony Gentile
Mads Mikkelsen afløser Johnny Depp i 'Fantastiske skabninger 3'. Foto: REUTERS/Tony Gentile

Den danske stjerneskuespiller Mads Mikkelsen åbner nu for første gang op for, hvordan han har det med at skulle erstatte Johnny Depp i rollen som Gellert Grindlewald i 'Fantastiske skabninger 3'.

Forleden blev det efter ugers spekulationer bekræftet af Warner Bros., at det er den danske skuespiller, der tager over, efter de har bedt Depp om at trække sig fra rollen.

- Det er super interessant og fedt. Men det kom også som et chok for mig, efter hvad der skete. Det var super trist, og jeg ønsker dem begge to det bedste, siger Mads Mikkelsen til EW med henvisning til den retssag, som Johnny Depp for nylig har været igennem, efter et britisk medie har beskrevet, at skuespilleren har været voldelig over for sin ekskone, skuespilleren Amber Heard.

- Det er triste omstændigheder, og jeg håber, at de begge to er tilbage i sadlen igen inden længe, lyder det videre fra Mads Mikkelsen.

Bekræftet: Scorer kæmpe rolle

Samtidig fortæller den danske stjerne, at filmholdet nu arbejder på højtryk for at finde ud af, hvordan han skal spille rollen.

- Vi prøver at finde ud af, hvordan jeg skal gribe rollen an. Der skal være en bro mellem, hvad Johnny gjorde, og hvad jeg skal gøre. Samtidig skal jeg også gøre rollen til min egen. Men vi skal finde nogle punkter, hvor vi kan koble dem sammen, så rollen ikke fuldstændig kører ud af et anderledes spor, nu hvor han har mestret rollen, lyder det fra Mads Mikkelsen.

Sådan så Depp ud som Grindelwald. Foto: Chris Pizzello/Ritzau Scanpix
Sådan så Depp ud som Grindelwald. Foto: Chris Pizzello/Ritzau Scanpix

Optagelserne til 'Fantastiske skabninger 3' er allerede i fuld gang i Warner Bros.-studierne i Leavesden ved London.

Her skal Mads Mikkelsen blandt andet spille over for Oscar-vinder Eddie Redmayne, Oscar-nominerede Jude Law, Katherine Waterston, Dan Fogler, Alison Sudol, Ezra Miller og Callum Turner.

Tvunget ud
54-årige Mads Mikkelsen har tidligere spillet skurk med succes - blandt andet som Kaecilius i 'Doctor Strange', skurk i 'Bond'-filmen Casino Royal og som Dr. Hannibal Lecter.

Johnny Depp har spillet Grindelwald i de to første film, men blev tvunget ud, efter han tabte en retssag mod The Sun, der havde beskrevet, hvordan han ved flere lejligheder havde været voldelig over for sin ekskone, Amber Heart. Johnny Depp har hele tiden nægtet beskyldningerne.

Sælger på rekordtid

'Warner Bros. har bedt mig om at trække mig fra rollen som Grindelwald i 'Fantastiske skabninger,' og det ønske respekterer og efterkommer jeg,' skrev Johnny Depp 6. november på sin Instagram-profil.

Depps mange fans har siden forsøgt at få ham tilbage i rollen ved at underskrive protester. Flere hundredetusinde har skrevet under for at forsvare Depp, mens mere en million samtidig har skrevet under på, at Amber Heard ligeledes skal fyres fra sin rolle i 'Aquaman 2', når Depp er blevet fyret fra 'Fantastiske skabninger'.

Det er tidligere blevet meldt ud, at der laves fem film i serien. 'Fantastiske skabninger 3' får premiere 15. juli 2022.

Afslører første smugkig på ny dansk Netflix-serie

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Det kom som et chok