Annonce:
Annonce:

Det så du ikke på TV: 'Han var ikke afklaret'

Landmanden Trine Krebs sagde farvel til bejleren Steffen i 'Landmand søger kærlighed'. Men da kameraerne slukkede, tog de sig en snak

Den friske landmand Trine Krebs har aldrig selv følt en længsel efter at få børn. Foto: Anders Brohus/TV 2
Den friske landmand Trine Krebs har aldrig selv følt en længsel efter at få børn. Foto: Anders Brohus/TV 2
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Trine Krebs fik i aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' mulighed for at tage alle fire mænd, som hun var på speeddate med i løbet af afsnittet, med videre på gruppedate.

Men sådan skulle det ikke være.

Trine Krebs valgte nemlig at sige farvel til Steffen, den stille og rolig bejler, som havde tre drenge derhjemme. Ved første indskydelse kunne man måske forestille sig, at det var de tre børn, som hindrede romancen, især fordi Trine Krebs ikke selv har børn.

Men sådan forholder det sig ikke, fortæller Trine Krebs til Ekstra Bladet.

- Det så man ikke på TV, men jeg talte faktisk med Steffen om det bagefter, og alt er godt. Han har for nylig været igennem et brud, og jeg kunne bare mærke på ham, at han ikke var et ligeså afklaret sted, som jeg selv var. Og det var faktisk derfor, at jeg sagde farvel til ham.

Annonce:

Trine Krebs kender selv til følelsen, fortæller hun.

- Jeg blev selv skilt for fem år siden, så jeg ved, hvordan en dugfrisk krise er. Og så er det bare bedre at tage sig lidt tid.

Har aldrig villet have børn
Udover at sige farvel til Steffen, så smed Trine Krebs også lidt af en bombe. Hun fortalte nemlig på daten med Steffen, at hun aldrig rigtig har ønsket sig børn. Det har hun uddybet overfor Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dette var de fire mænd, som skulle kæmpe om Trine Krebs. Men nu er de altså kun tre tilbage, efter at Steffen (yderst til højre) blev valgt fra i går. Foto: Anders Brohus/TV 2
Dette var de fire mænd, som skulle kæmpe om Trine Krebs. Men nu er de altså kun tre tilbage, efter at Steffen (yderst til højre) blev valgt fra i går. Foto: Anders Brohus/TV 2

- Det har ikke som sådan været et bevidst valg. Jeg har bare aldrig følt den store længsel, som jeg har kunnet se, at min søster og mine veninder har følt. Og jeg er meget sådan en der gør, hvad jeg gerne vil, og det har jeg bare aldrig villet.

Men det er ikke fordi, Trine ikke elsker børn, for det gør hun i den grad.

Annonce:

- Jeg synes børn er skønne. Jeg har fem nevøer og niecer, som jeg elsker over hele verdenen. Generelt så elsker jeg lidt den 'ekstra rolle', som jeg har fået i mange børns liv, både ved mine nevøer og niecer, men også ved mine veninders børn.

Og fravalget af Steffen havde som sagt intet med hans børn at gøre. Det understreger Trine Krebs.

- Faktisk så synes jeg ofte, at det er en fordel, når mænd har børn. De bliver så modne med den opgave, og de lærer virkelig at prioritere.

En regnbuefamilie
I afsnittet fortæller Trine Krebs også til en af de andre bejlere Kim, at hun ikke har noget imod et langdistance forhold. Og i den forbindelse får hun samtidig sagt, at hun ikke har noget imod 'en regnbuefamilie konstellation'.

Men det har altså intet med LGBTQ+ at gøre, fortæller Trine Krebs.

- Der er flere, der har gjort mig opmærksom på, hvad en regnbue familie egentlig er. Altså jeg mente jo bare en mangfoldig familie.

Og med en mangfoldig familie, mener Trine Krebs en familie, som ikke nødvendigvis følger de 'traditionelle spilleregler'.

Annonce:

- Jeg mente egentlig bare, at det ikke er så vigtigt for mig at jeg skal bo sammen med en kæreste, og at vi skal følge en bestemt manual. For mig er det kærligheden, som er vigtigst.

Du kan følge med i Trine Krebs' kærlighedssøgen i 'Landmand søger kærlighed' hver tirsdag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: