Det så du ikke på tv: - Jeg var tæt på at rejse hjem

Casper Berthelsen fortæller, at han på et tidspunkt under 'Bachelor' var tæt på at smide håndklædet i ringen og forlade programmet

Casper valgte at sende Stine og Maya hjem i det seneste afsnit af 'Bachelor'. Foto: Lotta Lemche
Casper valgte at sende Stine og Maya hjem i det seneste afsnit af 'Bachelor'. Foto: Lotta Lemche

At Casper Berthelsen har fået et ekstra glas vin til cocktailfesten inden roseceremonien, påpeges af en del af kvinderne i torsdagens afsnit af 'Bachelor'.

Det viser sig dog nu, at der var en helt særlig grund til, at 'bacheloren' drak lidt mere end normalt.

- Der skete en ret stor ting tidligere på dagen, da jeg havde en flere timer lang og alvorlig diskussion med ledelsen af produktionen. Jeg mente, at de havde brudt vores kontrakt, og jeg var meget utilfreds, afslører Casper over for Ekstra Bladet.

- Jeg var rigtig tæt på at sige, at jeg ikke havde lyst til at være med i programmet mere, fordi jeg syntes, de havde brudt kontrakten. Efter flere timers alvorlig snak fandt vi frem til en løsning, som jeg følte kunne accepteres, og så valgte vi at fortsætte programmet, fortsætter han.

- Det hele skete en halv time før cocktailfesten, og derfor tog jeg lige et ekstra glas vin for at falde lidt ned igen og skubbe diskussionen ud af hovedet, forklarer han sig.

Skyldes ikke Jaffer
Casper ønsker dog ikke at komme nærmere ind på, hvad det præcis var i kontrakten, som var blevet brudt.

- Jeg må ikke sige mere om, hvorfor jeg følte, kontrakten var brudt. Men det var så stort et problem, at jeg var tæt på at rejse hjem, slår han fast.

Han afviser dog, at det kan have noget at gøre med, at Jaffer to dage forinden kom ind som ekstra 'bachelor' i programmet:

- Det har intet at gøre med, at Jaffer ankom til programmet. Men mere kan jeg ikke sige, lyder det.

'Bachelor' kan ses på TV 2 Play, hvor der kommer nye afsnit tirsdag, onsdag og torsdag.

Alting er altid lidt større og vildere i USA, og det gælder også skandalerne i den amerikanske udgave af tv-programmet 'The Bachelor', som både tæller utroskab, polititilhold og trekantdramaer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------