Da 'Lego Masters' under stor hype fik premiere i Danmark tidligere på året, var der masser af seere.
Men fra premieren til finalen var hver anden seer sprunget fra. Det betyder dog ikke, at TV 2 har tabt modet.
En ny sæson er netop nu ved at blive filmet.
- Jeg kan sige, at det går rigtig godt. Det er nogle dygtige deltagere i år, og det bliver virkelig hård konkurrence. Sidste år havde vi (deltagere, red.) i begge ender, men i år er det fuldstændigt lige, så det bliver virkelig svært at bedømme i år, siger dommer i programmet Søren Dyrhøj, da Ekstra Bladet møder ham i forbindelse med Knæk Cancer.
Vinder Lego Masters: - Det kom meget uventet
- Der var jo snak om, at seertallene ikke var så høje, som man kunne have håbet. Har I skruet op for udfordringerne i år?
- Vi har lavet nogle rigtig fede udfordringer, synes jeg. Så det bliver spændende at vise, og jeg er sikker på, at seertallene skal nok brage derudaf, lyder det fyldt med selvtillid.
Det er anden gang, at han skal gøre sig som tv-dommer, og han kan tydeligt mærke, at det er anderledes denne gang.
- Det er det. Det er mere afslappende anden gang. Nu har jeg prøvet det før at stå foran et kamera, så jeg nyder det nu, smiler han.
--------- SPLIT ELEMENT ---------