- Det var virkelig nederen

Ida havde indstillet sig på, at hun formentlig ikke ville nå til en finale

Desværre for Ida, blev det ikke hende, der vandt dette års 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen/Nent Group
Desværre for Ida, blev det ikke hende, der vandt dette års 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen/Nent Group

- Der er nogen, der har fortjent det lidt mere. Vi har valgt, at det skal være Ida.

Sådan lød dommen, da juryen skulle vælge, hvilken af de sidste seks finalister på 'Paradise Hotel', der ikke skulle have chancen for at vinde TV3-prorgammet.

- Det er da virkelig nederen at ryge lige inden finalen. Man er så tæt på, men stadigvæk så langt fra. Det var heller ikke fedt, at ens venner skulle vælge en fra, og derfor var den hård at sluge, fortæller Ida til Ekstra Bladet.

- Samtidig sidder jeg overfor flere spillere, der havde været på hotellet siden dag et, så jeg havde set den lidt komme, at jeg måske ville ryge, fortsætter hun.

Ida var overbevist om, at Lukas ville være røget, hvis valget ikke var faldet på hende. Foto: Janus Nielsen/TV3
Ida var overbevist om, at Lukas ville være røget, hvis valget ikke var faldet på hende. Foto: Janus Nielsen/TV3

Umulig finaleplads
Hun erkender dog, at hun nok ikke havde haft en chance for at gå hele vejen, selvom hun var blevet reddet i denne omgang:

- Alle fortjente pladsen på hver deres måde, men jeg tror lidt, at valget stod mellem Lukas og mig. Jeg havde tænkt, at de andre måske godt kunne finde på at sende ham ud. Så det var enten min partner og mig, lyder det fra hende, hvorefter hun fortsætter:

- Der var nok ikke nogen, der ville have reddet mig, hvis Lukas var røget. Den havde været rigtig svær. Så hvis Lukas var røget ud i stedet for mig, var det nok min tur næste gang. Så jeg egentlig afklaret med, at jeg nok ikke ville nå i en finale på det tidspunkt.

Se 'Paradise'-finalen i morgen torsdag på Viaplay og Viafree.

--------- SPLIT ELEMENT ---------