Annonce:
Annonce:

DR fjerner program efter massiv kritik

En ung kvinde er rasende, efter at DR brugte hendes personlige historie om voldtægt som diskussionsemne i et muntert radioprogram - uden at spørge eller involvere hende i debatten. Nu har DR taget konsekvensen af kritikken

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

'Ved du, hvordan det er at høre tre fremmede voksne mennesker grine sig igennem din voldtægtshistorie i landsdækkende radio? Det gør jeg.'

Sådan indleder Liva Agger Jørgensen et tweet, hvor hun fortæller om, hvordan de tre gæster i søndagens udgave af radioprogrammet 'Søndagsfrokosten' på P1 diskuterer den nye voldtægtslovgivning ud fra hendes personlige historie om voldtægt.

Liva Agger Jørgensen havde tidligere fortalt sin historie til programmet P1 Morgen, og nogle af hendes udtalelser fra dette program blev brugt som udgangspunkt for debatten i 'Søndagsfrokosten' med Bille Steril som vært.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Liva Agger Jørgensen, der henviser til sine tweets, men som ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Annonce:

'Hvorfor løb hun ikke?'
På Roskilde Festival i 2015 var Liva Agger Jørgensen udsat for det, som hun selv betragter som en voldtægt. Hun anmeldte aldrig overgrebet, men er i dag ikke i tvivl om, at hun blev voldtaget. Hun har siden engageret sig i den offentlige debat om voldtægtslovgivningen og stramningen af denne.

I 'Søndagsfrokosten' på P1 diskuterer de tre gæster i studiet - debattør Karen West, tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech og lederskribent David Rehling - blandt andet, hvor vidt Liva Agger Jørgensen havde sagt tydeligt nok fra, og hvorfor hun 'frøs i situationen'. Karen West undrer sig over, at hun 'ikke bare slog ham og løb væk'.

I programmet bliver der grinet flere gange undervejs, blandt andet da Karen West siger, at hun selv er en barsk person, der ikke ville komme ud for en voldtægt.

'Det kommer da an på, hvordan du er opdraget. På hvordan du er. Er du en barsk person, som jeg er, så kommer du ikke ud for det. Er du én, der ikke er sådan, så kan du da lande i den,' lød det fra Karen West.

Annonce:

Ikke så meget at rafle om
På intet tidspunkt får Liva Agger Jørgensen mulighed for at kommentere debatten, ligesom hun heller ikke er blevet spurgt eller orienteret om, at hendes sag ville blive brugt som diskussionsemne. Dette gør, at hun føler sig både ydmyget og rasende, ikke mindst fordi dele af hendes historie i programmet bliver udlagt forkert.

'Jeg er rasende over, at DR laver en debat, der udelukkende handler om min historie og om mig som person, uden jeg selv har mulighed for at forklare eller forsvare mig,' skriver Liva Agger Jørgensen blandt andet i sit tweet, hvor kritiske kommentarer til DR siden er væltet ind.

DR har nu valgt at tage konsekvensen af den massive kritik og fjerne udsendelsen helt fra deres hjemmeside. Til Berlingske udtaler redaktionschefen, at det er et skridt 'helt udover det sædvanlige' at fjerne programmet.

- Der er ikke så meget at rafle om – det her er tre klare fejl: Vi udlægger sagen fejlagtigt, værten giver paneldeltagerne mulighed for at kloge sig på Liva Aggers situation, uden at hun kan forsvare sig, og så er der den lette tone, der slet ikke passer til situationens alvorlighed, siger Judith Skriver, redaktionschef på Kultur og Samfund i DR, til avisen.

DR skriver desuden på Twitter, at de har givet Liva Agger Jørgensen en mundtlig undskyldning allerede mandag. Den udlægning giver Liva Agger Jørgensen dog ikke meget for. Hun forklarer, hvordan hun først fik en undskyldning efter at have stået frem i Berlingske tirsdag.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra DR.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: