Annonce:
Annonce:

DR-rokade: Skifter ud i USA

Philip Khokhar erstatter til sommer DR-parret Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz som korrespondent i Washington D.C.

Philip Khokhar har ud over Kina været korrespondent i Afghanistan i flere år. Han har blandt andet været med i dækningen af Talibans magtovertagelse i 2021. Pr-foto: Lars Møller Hansen/DR/Pr-foto/Free
Philip Khokhar har ud over Kina været korrespondent i Afghanistan i flere år. Han har blandt andet været med i dækningen af Talibans magtovertagelse i 2021. Pr-foto: Lars Møller Hansen/DR/Pr-foto/Free
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Der er rokade blandt korrespondenterne i DR.

Journalisterne Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz, der privat er gift, vender efter eget ønske tilbage til Danmark efter seks år i USA.

Her bliver de afløst af Philip Khokhar, der de seneste otte år har været DR's korrespondent i Kina.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

- Philip Khokhar er en af vores absolut mest rutinerede korrespondenter. Han har en stor indsigt i internationale forhold og formår samtidig at formidle forståeligt, kritisk og nært, siger Niels Kvale, udlandschef i DR Nyheder, i pressemeddelelsen.

- Det er svært at forestille sig én korrespondent med bedre forudsætninger for at dække den spændende periode, supermagten USA står overfor.

Philip Khokhar flytter til Washington D.C. til sommer.

Derfra skal han stå i spidsen for DR's ambition om at styrke dækningen af USA's tvekamp med Kina, lyder det fra tv-stationen.

Annonce:

- Jeg glæder mig til at rejse USA tyndt, komme tættere på amerikanerne, amerikanske samfundsforhold og det politiske liv i Washington D.C., der altid har fascineret mig, tilføjer Philip Khokhar i pressemeddelelsen.

- Især præsidentvalget i 2024 bliver vanvittigt spændende og afgørende for USA's indre dynamik og amerikanernes ageren i verden, lyder det fra DR's nye mand i Amerika.

Derudover er DR på jagt efter endnu en USA-korrespondent. Det er planen, at Philip Khokhar skal dække den østlige del af landet, mens den nye korrespondent skal bo længere vestpå.

Tilsammen vil de to skulle tegne DR's dækning af præsidentvalget i 2024 og løbende dække USA som land og som supermagt.

Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz, som Philip Khokhar afløser 'over there', skal begge arbejde med base i DR Byen i København, tilføjer DR.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: