DR-vært om bog-drama: - Det er faktisk virkelig klamt

Ikke alle ansatte i Danmarks Radio bakker op om den bortviste kreative producer Jens Kjær Larsen, der blev smidt på porten for 'at krænke' en række anonyme mellemledere i sin satiriske bog 'Mediefilejs'

Adrian Lloyd Hughes bryder sig ikke om Jens Kjær Larsens bog - og lægger bestemt ikke skjul på det. Foto: Emma Sejersen/Polfoto
Adrian Lloyd Hughes bryder sig ikke om Jens Kjær Larsens bog - og lægger bestemt ikke skjul på det. Foto: Emma Sejersen/Polfoto

Da Cut’n’Move-rapperen Jens Kjær Larsen, som Ekstra Bladet kunne afsløre i går, blev bedt om ikke at møde på arbejde som kreativ producer i DR Byen igen, fordi han havde skrevet en bog om sine oplevelser med blandt andet mellemledere i en ubarmhjertig medieverden, følte han sig uretfærdigt dømt.

Med egne ord er han 'fejlagtigt de facto fyret på et forkert grundlag'.

Han mener således ikke, at han, som en del af DR-ledelsen i afdelingen DR Markedsføring ellers påstår og angiveligt har lagt til grund for bortvisningen, har krænket en række anonyme mellemledere med de karikaturer, han tegner og beskriver i sin bog 'Mediefilejs'.

Ja, faktisk er han i regulært chok over behandlingen efter ti års 'fastlancer'-arbejde hos DR.

Bogen bygger således tværtimod ifølge ham på sammensatte arketyper dannet ud fra erfaringer gennem hans 20 år i tv-branchen - ikke enkeltpersoner i DR.

Derfor gik Jens Kjær Larsen i gang med at skabe opmærksomhed omkring sin fyringssag. Eller som han kalder det: 'Finde en allieret'.

Det valgte Jens Kjær Larsen at gøre hos den kendte DR-vært Adrian Lloyd Hughes.

DR-vært om bog-drama: - Det er faktisk virkelig klamt

Hør Jens Kjær Larsens udlægning af forløbet her.

Overfusede generaldirektøren
Indtil for nylig anså han ham for at være en ’fritænker’. En person, som med sin position og stemme i DR måske kunne hjælpe med at brede Jens Kjær Larsens budskab om uretfærdighed ud internt i organisationen.

Adrian Lloyd Hughes har nemlig tidligere vist sig som en mand, der tør sige den øverste ledelse i DR imod.

Det skete blandt andet til et personalemøde for år tilbage, hvor han gik i clinch med Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i Danmarks Radio.

Men hvis Jens Kjær Larsen havde troet, at han kunne finde opbakning hos Adrian Lloyd Hughes, som han mailede om sagen i håb om forståelse, måtte han tro om igen.

Fyrede Jens Kjær Larsen havde håbet på at få en allieret i Adrian Lloyd Hughes, men sådan spillede klaveret ikke. Foto: Henning Hjorth
Fyrede Jens Kjær Larsen havde håbet på at få en allieret i Adrian Lloyd Hughes, men sådan spillede klaveret ikke. Foto: Henning Hjorth

I stedet for at vise sin støtte, som flere af Jens Kjær Larsens øvrige DR-kolleger har gjort, gav Hughes opbakning til DR.

Chokerede kollegaer

Efter at Jens Kjær Larsen havde sendt en mail om sin fyring rundt til sine menige kollegaer, efterlod det mange i en tilstand af afmagt og chok.

Utilfredsheden begyndte at ulme på arbejdspladsen og folk var uforstående. Ifølge Kjær Larsen var der nærmest mytteristemning blandt flere kollegaer.

Det viser flere støttemails til Jens Kjær Larsen fra kollegaerne ovenpå hans udmelding. Ekstra Bladet er i besiddelse af disse mails, men har valgt kun at citere udvalgte passager fra dem, så ingen bliver udstillet eller kan genkendes.

I de nævnte mails efterlades der heller ingen tvivl om, at den historie, Jens Kjær Larsen beskriver over for Ekstra Bladet, er sand:

'Er virkelig i chok over den behandling, du har fået. Er det overhovedet lovligt? Jeg håber, det er en sag, du tager videre med fagforbund, HR m.v. hvis det er muligt. Det er meget foruroligende, at den slags er tilladt i 2021. Fuck - det er en børnehave'.

'Det berører mig så meget. Hvad er der sket med vores gode, gode afdeling. Er så chokeret. Det er vi alle. Adfærdskodeks ... Min anbefaling vil være, at du står ved og er tro mod dig selv og din bog - at indholdet er sjovt og ironisk. Med satirisk distance. At du har stødt nogen, beklager du. Men ellers synes jeg ikke, du skal trygle om nåde'.

'Jeg er rystet. Helt ind i min gamle sjæl. Som dig er jeg også mere end 30 år gammel - og dermed et omvandrende oldtidslevn fra dengang, der var højt til loftet og plads til at trække på skuldrene, og hvor det var ok at sige 'så slap dog af!!''

'Alle gode tanker med herfra. Jeg er selv den seneste tid blevet overrasket over, hvor regelret DR kan agere og hvordan man kan blive ramt af uretfærdig behandling.

'Ja, jeg er godt nok ked af at høre, at du er 'på pause'. Jeg forstår slet ikke den beslutning, og kan ikke se nogen skulle føle sig truffet personligt ud fra din bog!'

'Jeg er helt chokeret (...). Folk går virkelig i små sko herude'

'Kan jeg med nogen ret indvende, at det er en meget brutal beslutning, da din kone er kræftpatient og du i et eller andet omfang er eneforsøger. Eller skal jeg bare klappe kaje?'

'Jeg synes, det er et superfint og sagligt brev. Når det er sagt, så er kulturen til - fra ledelsens side - at man ikke taler o mdet. Synes stadig, det er en fantastisk bog, du har skrevet, og jeg er 100 procent enig i dine betragtninger'.

Det skete via et langt opslag på Facebook, hvor Adrian Lloyd Hughes - dog uden at nævne Jens Kjær Larsens navn og bogens titel - sender en bredside af sted mod både forfatteren og dennes omstridte udgivelse.

Han udviser til Jens Kjærs store overraskelse fuld forståelse for ledelsens beslutning om den kreative producers stop hos Danmarks Radio og kalder ham 'en, som hader sit arbejde, og som man umuligt kan have gående'.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget ...

 

 

'En af mine værste læseoplevelser i 10-15 år', 'jeg ville selv skille mig af med vedkommende' og 'det er faktisk virkelig klamt' er bare nogle af de bredsider, Adrian Lloyd Hughes fyrer af på det sociale medie i et offentligt opslag.

Sparker til en knust mand
Det har gjort Jens Kjær Larsen mere ked af det, end han var i forvejen over fyringen.

For godt nok har Adrian Hughes også sendt ’sin uforbeholdne mening’ direkte til forfatteren af den bog, han angiveligt foragter, men Jens Kjær Larsen forstår ikke, hvorfor hans nu tidligere kollega har behov for at fortælle offentligheden om det.

- Jeg synes, at det er utroligt unfair af ham - med den status og pondus, han har - at gå ud på sociale medier.

- Han skrev også til mig, at jeg nok har trådt en del over tæerne i organisationen, men at 'den her bog råber bare så højt, at jeg ikke kan høre det', som han formulerede det, fortæller Jens Kjær Larsen og fortsætter:

- Men det er måske, fordi jeg er gammel rapper og leger med sproget og opfinder nye ord på en måde, som han i sin akademiske verden ikke fatter, at han ikke forstår bogen, siger Jens Kjær Larsen.

DR-profil: Jeg er benhård

Adrian Lloyd Hughes fortryder ikke sit opslag på Facebook, hvor bogen 'Mediefilejs' får hårde ord med på vejen.

Når Jens Kjær Larsen selv vælger at stikke næsen frem med en provokerende bog, så må han som forfatter også være klar til at få et par på snotten.

- Jeg kritiserede bogen på Facebook, efter Jens’ henvendelse til mig, af principielle grunde. Jeg mener, der må være grænser for, hvor meget man sviner sin arbejdsplads til, uden at man selv tager konsekvensen og forlader den.

- Jeg mener, at Jens Kjær Larsens bog simpelthen er så giftig fra start til mål. 

- Hvis jeg arbejdede i nærheden af ham, havde jeg tænkt: ‘Hvis du har det så dårligt med at arbejde her, hvorfor skynder du dig ikke bare ud af fordøren?’

Men Jens Kjær Larsen siger jo selv, at arketyperne i bogen baserer sig på mange forskellige mellemledere fra hans arbejdsliv?

- Jeg tror, at Jens Kjær Larsen er blevet fyret på grund af en selvoptaget, selvovervurderende attitude, som ikke klæder nogen som helst medarbejder eller virksomhed.

- Når jeg læser bogen, tænker jeg ‘den her mand ønsker jeg på ingen måde at arbejde sammen med’. Man efterlades med et indtryk af en mand, som synes, at alt, hvad han gør, er rigtigt, og alt, hvad alle andre gør, er forkert. 

- Da tænker man ‘fy for den lede’ - det menneske skal man under ingen omstændigheder arbejde sammen med. Det virker som om, alt stritter på ham fra det øjeblik han går ind i receptionen til om eftermiddagen kl. 16, når hans slavearbejde er forbi. Den attitude er ikke velkommen. 

Skal der ikke være albuerum og plads til at kritisere ledere på en arbejdsplads som DR - især når det ikke er personer én til én, men arketyper?

- Selvfølgelig skal man kunne gå rundt på gangene og have lov at være ledelsesresistent, som jeg også er det, men man må forvente, at man et eller andet sted er solidarisk med det bærende projekt i Danmarks Radio, som er public service. Intet sted i bogen har man en fornemmelse af, at Jens Kjær Larsen har den solidaritet. 

Jens Kjær Larsen siger, at du under jeres samtaler privat, efter at du kritiserede hans bog på Facebook, har trukket lidt i land, så det kun er udadtil, du er rigtig forarget. Er det korrekt? 

- Så længe den her sag har kunnet holdes privat mellem Jens og jeg, så vil jeg gerne være venlig over for Jens. Men når det kommer til min offentlige stillingtagen til, hvordan Jens har skrevet denne bog, og de konsekvenser, jeg synes, det bør have for ham i DR, så er jeg BENHÅRD.

Jens Kjær Larsen mener, at Hughes har misforstået både bogen og hans hensigter:

- Jeg har haft det dejligt på DR. Jeg holder af mennesker og har fundet min måde at arbejde godt og respektfuldt på. Det handler bogen og dens konklusion jo for pokker også  om.

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

DR-vært om bog-drama: - Det er faktisk virkelig klamt

Hør Jens Kjær Larsens oplevelse af bortvisningen fra DR her.