Annonce:
Annonce:

Drama i 'Bagedysten': - Det sortnede for mine øjne

Deltageren Sarah Moore-Simonsen taber sit mesterværk på et kritisk tidspunkt i andet afsnit af 'Den store bagedyst'

Deltageren Sarah kommer på glatis i andet afsnit af 'Bagedysten'. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Deltageren Sarah kommer på glatis i andet afsnit af 'Bagedysten'. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Med knap en time tilbage af den sidste udfordring i lørdagens andet afsnit af DR's 'Den store bagedyst', tager tyngdekraften pusten fra deltageren Sarah Moore-Simonsen.

Den 31-årige amatørbager taber nemlig sit mesterværk, og kagen er efterfølgende fuldstændig ubrugelig. Og det med udsigt til, at den første deltager i årets sæson skal vinke farvel til chancen for at vinde det eftertragtede trofæ.

Over for Ekstra Bladet forklarer Sarah, at hun ingen ide har om, hvad der skete.

- Jeg skulle bare lige ud og tjekke til den - man gør mange ting, man ikke kan forklare, når man bager i det der telt - og lige pludselig ligger den på gulvet. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad der skete. Det sagde bare splat, og så sortnede det totalt for mine øjne, og jeg tænkte: 'Det var det', fortæller hun.

Først i udsendelsen var smilet stort hos Sarah. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Først i udsendelsen var smilet stort hos Sarah. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Annonce:

Sarah var dog allerede i øjeblikket klar over, at uheldet skete på et ekstremt kritisk tidspunkt, og at hun måtte handle hurtigt.

- Vi har jo fire timer i alt, og der var ca. 45 minutter tilbage, så min krop gik helt i choktilstand. Men så kommer jeg i tanke om, at jeg har noget ekstra creme og en bund til overs, og at jeg kunne stykke bunde sammen af resterne fra de andre bunde, lyder det fra Sarah.

Bryder sammen
For at nå i mål med nødløsningen var Sarah da også nødt til at bide tænderne sammen.

- Det var slet ikke den kage, jeg havde forestillet mig, men jeg blev helt fokuseret på, at nu skulle jeg bare i mål. Jeg har tidligere lidt af eksamensangst, og når jeg gik ind i et eksamensrum, så kunne klappen gå ned, og jeg kunne bryde sammen i gråd bare ved første spørgsmål, siger hun og fortsætter:

Annonce:

- Det har jeg arbejdet med i terapi, og jeg vidste, at der nok ville komme nogle af de samme ting i 'Bagedysten'. Så jeg brugte de ting, jeg har lært, om at det er vigtigt ikke at begynde at stresse, at lukke alt andet ude og lave det, jeg er midt i, og ikke blive for perfektionistisk.

Da tiden var gået, og kagen var afleveret, brød Sarah dog fuldstændig sammen på gulvet.

- Der var rimelig snasket på gulvet, siger hun med et grin og fortsætter:

- Det var ikke kagen, jeg var ked af, men jeg var bare så fokuseret og spændt, og først da jeg havde afleveret, slappede jeg af i kroppen. Det var nok det tidspunkt, hvor jeg var allermest stresset både i første og andet program.

Sarah klarede det heldigvis nogenlunde gennem de andre udfordringer i programmet. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Sarah klarede det heldigvis nogenlunde gennem de andre udfordringer i programmet. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Heldig
Sarah var dog - trods den kiksede kage - ikke nervøs for, at det var hende, der måtte forlade bageteltet.

- Da jeg havde leveret kagen, tænkte jeg ikke på, om jeg ville ryge ud eller ej, der var jeg bare glad for, at der stod en kage, som jeg var tilfreds med, siger hun og tilføjer:

- Det gik ikke godt i favoritten, men okay i den hemmelige. Alt i alt var jeg heldig med, at der var en, der klarede det dårligere end mig, selv om det jo altid er fedest at gå videre, fordi ting lykkes.

Annonce:

Hvordan det går Sarah og de andre deltagere i 'Den store bagedyst', kan du følge lørdag klokken 20 på DR1 og på DRTV.

Kagerne i 'Den store bagedyst' er ikke altid lige originale. Somme tider har deltagerne fundet lige lovlig meget inspiration andre steder. Læs om de mange plagiat-kager her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Otte kiksede kager fra 'Den Store Bagedyst', vi aldrig glemmer. Fotos/redigering: DR/Signe Skov

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: