- Du er fuld af lort!

Camilla Storm fik mildest en talt en hård start på sit paradiso-eventyr

Camilla Storm følte sig dolket i ryggen af sine veninder på hotellet. Foto: NENT Group
Camilla Storm følte sig dolket i ryggen af sine veninder på hotellet. Foto: NENT Group

Det er ikke kun fest og glade dage på 'Paradise Hotel', og det får Camilla Storm allerede at mærke, få dage efter hun er tjekket ind på hotellet.

Hun mister sin partner til den nye pige og ender derfor på solo sammen med Signe.

Til en ceremoni skal deltagerne hver især beslutte, hvem af de to piger på solo de ønsker at sætte i fare.

Og på trods af, at Camillas to gode veninder på hotellet, Sille og Nora, lover hende deres støtte, ender de med at gå bag om ryggen på hende.

Fuld af lort
Til Ekstra Bladet fortæller den 26-årige fynbo dog, at det ikke kom som et chok, da hun i løbet af dagen havde opsnappet rygter om, hvordan afstemningen ville forløbe.

- I starten tænkte jeg, at jeg selvfølgelig ville vinde over Signe. Men pludselig kunne jeg fornemme, at der blev snakket i krogene, siger hun og fortsætter:

- Jeg snakker på et tidspunkt med Nora, der siger, at hun har min ryg. 'Du er fuld af lort. I vælger mig ikke', tænkte jeg.

Den sæson af 'Paradise Hotel' er med helt nye ansigter. Foto: NENT Group
Den sæson af 'Paradise Hotel' er med helt nye ansigter. Foto: NENT Group
 

Fuck jer
Selvom det ikke var nogen overraskelse, så gjorde det mere ondt end forventet, da Camilla sad alene tilbage uden nogen stemmer. Hun beskriver følelsen som at blive dolket i ryggen af sine bedste veninder.

- Jeg var ikke helt chokeret, men jeg fik stadig en følelse af 'fuck jer allesammen', fortæller Camilla, der er uforstående over for pigernes valg.

- De giver udtryk for, at Signe vil være nemmere at rykke rundt med, fordi de ser mig som en stærk spiller. Så på den måde, kan jeg godt forstå det. Men det er jo tidligt i spillet. Jeg ville bedre kunne forstå det, hvis det var en uge inden finalen. Men det er dag tre, så måske man hellere skulle alliere sig med de stærke spillere, siger Camilla Storm.

Hvordan det går Camilla videre i 'Paradise Hotel', kan du følge tirsdage, onsdage og torsdage på Viaplay.

Sex på 'Paradise Hotel' er ikke noget nyt, men ifølge en ny regel er der ingen sex uden klart samtykke. Ekstra Bladet har spurgt flere tidligere deltagere, hvordan det fungerer, når man får lyst til at give den gas under lagnerne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet mødte de nye deltagere forud for premieren. Her kan du se et par interviews med dem:

- Du er fuld af lort!

- Du er fuld af lort!