'Dumper' konen i direkte radio

Allerede i første afsnit af den nye tv-serie 'The Olsens', kommer Irina Olsens mand, Morten, på dybt vand efter et radio-interview

Det er efterhånden de færreste influencers i Danmark, der ikke kan prale af deres egen tv-serie. Irina Olsen er ingen undtagelse.

Onsdag har Dplay premiere på deres seneste satsning, 'The Olsens', hvor man følger Irina, hendes mand, Morten, og deres datter, Allessia, i deres hverdag - og det går ikke stille for sig.

Allerede i første afsnit får Morten - også kendt som DJ Faustix - jokket godt og grundigt i spinaten, da han slår op med sin nybagte hustru over radioen.

Billederne fra Irina Olsens bryllup er langt fra blevet, som hun håbede. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Rasende Irina: - Jeg er så ked af det

Snyder vennerne
Bruddet sker i P3-programmet 'Den sorte boks', der i al sin enkelthed går ud på, at værterne konfiskerer gæstens telefon for at se, hvad der gemmer sig i den. De gennemgår alt fra søgehistorik til facebookaktivitet og sms-beskeder.

Men værst af alt sender de også en falsk besked ud til gæstens netværk. Mortens venner kunne derfor pludselig læse følgende besked på deres telefoner:

'Jeg er bange for, det ikke kommer til at fungerer mellem mig og Irina. Reality-tv har dræbt vores forhold, og jeg kan ikke længere være i det. Jeg synes bare, du skulle vide det.'

Irina Olsen får 'angst' af lange flyveture, hvorfor bryllupsrejsen afholdes her i Danmark. Foto: Olivia Loftlund Danske kendte Irina afslører usædvanlig bryllupsrejse

'Fuck'
Ikke overraskende falder joken ikke i god jord hos hustruen.

- Fuck, hvor er det vildt. Jeg synes bare, det tager en helt forkert drejning, siger Irina.

Det er dog ikke løgnen om parrets brud, der falder hende mest for brystet.

- Det værste er, at de prøver at få mig til at fremstå, som om han ikke kan holde til at det spotlight, der hører med til at være kærester med mig, siger Irina.

- Hvis jeg var Irina, havde jeg måske ikke synes, det var så sjovt, medgiver hendes søster, Victoria Babenko.

Morten tager derimod situationen med ophøjet ro, selvom han gør det klart, at han forventer en skideballe, når han kommer hjem.

- Det er jo et klassisk eksempel på, at mænd simpelthen tænker for langsomt, fastslår Irina opgivende.

'The Olsens' har premiere på Dplay onsdag 22. januar. I midten af februar ruller det også over skærmen på Kanal 4.

Irina Olsen viser gerne sin krop frem, som den nu engang er. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Hudløst ærligt billede: - Sådan er kvindekroppen

120 kommentarer
Vis kommentarer