Annonce:
Annonce:

Dybt skuffet efter exit: - Jeg gik hurtigt hjem

30-årige Joy Aya var lige ved og næsten, men blev i fredagens 'X Factor' droppet som den allersidste deltager og når dermed ikke bootcamp. Den skulle hun lige hjem og sluge, erkender hun i dag

Hun havde en af de bedste stemmer, men måtte allligevel se sig fravalgt lige i sidste øjeblik. Hun er fortsat præget af sit farvel på falderebet, men der er ingen sure miner. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Hun havde en af de bedste stemmer, men måtte allligevel se sig fravalgt lige i sidste øjeblik. Hun er fortsat præget af sit farvel på falderebet, men der er ingen sure miner. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Det er altid bittert at blive fravalgt, men at blive kasseret som den allersidste deltager i et program som 'X Factor' kan virke ekstra pinefuldt.

Den skæbne overgik den 30-årige sangerinde Joy Aya, der i forbindelse med aftenens sidste optræden fra Kristoffer måtte lide den tort at blive sorteret fra af Simon Kvamm.

I dag fortæller Joy da også, at hun søgte hurtigt væk fra studiet efter sin optræden.

- Lige efter, at jeg var røget ud, skulle jeg lige hjem og sluge den. Jeg gik hjem ret hurtigt efter. Det, der lige var sket, skulle lige synkes. Jeg havde en ærgerlig følelse, da jeg gik, men det, tror jeg, er meget normalt.

- Jeg føler ikke, at det var sidste chance for mig. Jeg synes selv, at jeg er meget ung af sind, så jeg vil helt klart forsøge at gøre mere ved musikken. Der er nogle gode musikere og små pladeselskaber, der har kontaktet mig efter audition, og det er jeg rigtig glad form siger Joy Aya. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
- Jeg føler ikke, at det var sidste chance for mig. Jeg synes selv, at jeg er meget ung af sind, så jeg vil helt klart forsøge at gøre mere ved musikken. Der er nogle gode musikere og små pladeselskaber, der har kontaktet mig efter audition, og det er jeg rigtig glad form siger Joy Aya. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
 

- Talte du med Simon Kvamm bagefter?

- Nej. Min familie var ovre og få billeder med ham, men jeg så ham ikke, for han var sammen med alle de deltagere, han havde taget med videre.

Joy Aya fortsætter:

Annonce:

- Det er ekstra ærgerligt, når det er lige på målstregen, man ryger ud. Det var jeg selvfølgelig vildt ærgerlig over lige dér. Det er pisseirriterende. Jeg var skuffet, fordi jeg havde fået så meget ros til audition. Hvis nu jeg var blevet kritiseret, så havde jeg måske haft en fornemmelse af, at jeg røg ud.

- Til selve six-chair-challenge fik jeg også meget ros – og en stol – og så forventer man også, at man beholder den, siger Joy, som ikke mener, hun kunne have gjort det bedre.

Læs også: Så rige er de danske hitmagere (+)

En af dem, Simon Kvamm valgte at tage med videre, er 16-årige Malou, der imponerede stort.

Vidste det godt
Der er dog ingen kurrer på tråden mellem Joy og Simon Kvamm, betoner hun.

- Jeg synes, Simon Kvamm er megasej. Jeg kan rigtig godt lide ham, og jeg er taknemmelig for, at han tog mig med til six-chair-challenge. At han så ikke følte, han kunne arbejde med mig, eller at jeg ikke er hans type, og at han gik efter nogle andre, det er jo bare, hvad det er. Jeg vidste også godt, da jeg meldte mig til, at selv om man har en stor vokal, så kommer man ikke nødvendigvis videre, lyder det.

- Du var måske også for skolet? Dommerne siger jo ofte, at de ikke føler, der er noget, de kan arbejde med, forme eller præge?

- Ja, det var vist også lidt det, han sagde. Det er okay. Simon siger også, at han ikke nødvendigvis går efter vokal eller store stemmer, men at han ikke kunne undgå min stemme. Men i sidste ende valgte han jo så bare nogen, han måske bedre kunne arbejde med. Jeg kan ikke tillade mig at være sur. Men så skulle han måske ikke have valgt mig til at starte med.

Joy gemmer på en trist baggrund. Læs den historie her.

- Jeg vidste godt, at det ikke altid er folk med en stor vokal, der ryger videre, og at de nogle gange leder efter nogle andre ting, fortæller Joy. Foto: Lasse Lagoni /TV 2
- Jeg vidste godt, at det ikke altid er folk med en stor vokal, der ryger videre, og at de nogle gange leder efter nogle andre ting, fortæller Joy. Foto: Lasse Lagoni /TV 2
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: