Efter drama: Sådan er deres forhold nu

Martin Jensen og Thomas Blachman har været hele paletten igennem på tv

'Vi elsker jo hinanden,' lyder det fra Blachman, efter Martin Jensen afbryder et interview

Det har været de store grin, armbevægelser og gloser, der har været brugt mellem de to mandlige dommere i dette års 'X Factor'.

Vinder 'X Factor': - Jeg er ikke bange for at blive glemt

Sidste fredag kunne man da også se, hvordan de to herrer kom ud i noget af en diskussion, efter showet var afsluttet.

Allerede ved det første liveshow gik Thomas Blachman og Martin Jensen hinanden på klingen

Men ifølge dem begge to er der ikke noget uvenskab at spore hos dem.

Faktisk er der helt fantastisk god stemning.

- Jeg synes, programmet i aften viser det meget godt. At vi står og danser og griner sammen, selvfølgelig er vi gode venner, fortæller Martin Jensen til Ekstra Bladet.

Når folk ser de to gå på klingen med hinanden, skyldes det faktisk bare deres passion for arbejdet.

- Der har aldrig været noget uvenskab mellem os. Det er bare tv. Vi udfører vores arbejde, fortæller dj'en.

Faktisk er de to så gode venner, at de også ses efter programmerne.

- Han ringede faktisk tidligere i dag for at spørge, hvor vi skulle drikke en øl henne efter i aften.

Thomas Blachman var endnu engang skuffet over Martin Jensen

Bedste venner
Det samme fortæller den rutinerede dommer Blachman.

- Det er ægte, når vi skændes, men det er også, fordi vi går op i vores arbejde. Vi er gode venner. Bedste venner. Vi hænger ud, og vi har det rigtig godt, lyder det.

Om de to gerne vil være dommere på programmet næste år, kan de dog ikke udtale sig om.

- Det kan Danmark kun håbe på, lyder det fra Blachman.

TV 2 har allerede annonceret, at der kommer endnu en sæson af programmet på kanalen.

Her er stemmerne: Så tæt var de