Efter grove beskyldninger: - Ikke grunden til at jeg stopper

Ellen DeGeneres fortæller, at anklagerne om et 'giftigt arbejdsmiljø' ikke er grunden til, at programmet stopper

Ellen DeGeneres fældede en tåre, da hun annoncerede, at næste sæson af hendes show bliver den sidste

Det populære talkshow 'The Ellen DeGeneres Show' sender sin 19. og sidste sæson. Det bekræfter Ellen DeGeneres over The Hollywood Reporter.

Talkshow-værten kom sidste år i modvind på grund af anklager om et 'giftigt arbejdsmiljø'. Men DeGeneres fortæller, at det er ikke grunden til, at hun nu efter 17 år vælger at trække stikket på sit populære TV-program.

- Det sårede mig meget. Men hvis jeg forlod showet af den grund, så var jeg ikke kommet tilbage denne sæson. Det er ikke, derfor jeg stopper.

Efter 17 år af 'The Ellen DeGeneres Show' er det snart slut.
Efter 17 år af 'The Ellen DeGeneres Show' er det snart slut.
 

Det ødelagde mig
Om episoden fortalte DeGeneres til mediet, at sagen 'ødelagde' hende.

- Med mit talkshow var det eneste jeg bekymrede mig om at sprede glæde og medfølelse. Pludselig blev alt, hvad jeg stod for angrebet. Så det ødelagde mig. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke gjorde.

TV-værten havde i længere tid overvejet at stoppe programmet efter dets 16. sæson, men endte med at underskrive en tre-årig kontrakt, som nu bringer hende til en 19. og sidste sæson.

Mangler udfordring
Til sin beslutning om stoppe programmet har hun således at sige:

- Når du er en kreativ person, har du konstant brug for at blive udfordret - og hvor fantastisk, og sjovt, dette program end er, så er det bare ikke en udfordring længere.

Torsdag vil DeGeneres i sit talkshow sammen med Oprah Winfrey diskutere beslutningen.