Annonce:
Annonce:

Efter Ilse Jacobsens chok-exit: Her er DR's reaktion

Tirsdag valgte erhvervskvinden Ilse Jacobsen at trække sig fra DR-programmet 'Løvens hule'

Ilse Jacobsen er færdig i 'Løvens hule'. Foto: Lars E. Andreasen/DR
Ilse Jacobsen er færdig i 'Løvens hule'. Foto: Lars E. Andreasen/DR
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

'Jeg trækker mig fra 4. sæson af Løvens Hule. Jeg vil de kommende måneder fokusere på mine eksisterende virksomheder, og derfor har jeg i dag meddelt DR, at jeg desværre ikke ønsker at medvirke i fjerde sæson af Løvens Hule.'

Sådan skrev designeren og erhvervskvinden Ilse Jacobsen på Facebook tirsdag eftermiddag.

Hendes beslutning om at trække sig som investor i det populære DR-program, hvor håbefulde iværksættere kan pitche deres ideer til et hold af garvede investorer, kommer efter, at en lang række både navngivne og unavngivne medarbejdere kunne berette om dårligt arbejdsklima i hendes virksomheder i en artikel i Berlingske søndag.

Ilse Jacobsen fejrede 25-års jubilæum i sommer. Hun startede sin forretning i hjembyen Hornbæk, hvor hun solgte gummistøvler. Siden er forretningen blevet udvidet med skønhedsprodukter, blomsterforretninger og en restaurant. Foto: Linda Johansen
Ilse Jacobsen fejrede 25-års jubilæum i sommer. Hun startede sin forretning i hjembyen Hornbæk, hvor hun solgte gummistøvler. Siden er forretningen blevet udvidet med skønhedsprodukter, blomsterforretninger og en restaurant. Foto: Linda Johansen

Designdronning har frygtet sygdom: Pludselig kunne jeg ikke stå på mine ben

Annonce:

Hendes egen beslutning
Hos DR har man fået travlt, efter Ilse Jacobsens har meddelt, at hun ikke længere vil medvirke i det populære program, der havde premiere i 2015.

Det fortæller Erling Groth, der er journalistisk redaktør på DR1, til Ekstra Bladet.

- DR respekterer selvfølgelig, at Ilse Jacobsen har trukket sig fra programmet, og nu har vi rigtig travlt med at finde en afløser. Det er dér, vi har vores fokus, siger han om optagelserne til fjerde sæson, der skulle være skudt i gang om et par uger. Den nye sæson bliver sendt i det nye år.

Hvor meget har I haft med hendes beslutning at gøre?

- Vi har læst artiklerne og var enige om, at det skulle vi forholde os til og sætte os ned og læse artiklerne ordentligt og tale med Ilse, så vi ikke bare traf en beslutning ud fra, hvad vi havde læst i avisen. Længere var vi ikke nået.

Så det er ikke DR, der har stukket Ilse Jacobsen en fyreseddel?

- Nej, det er det ikke. Det er hendes egen beslutning.

Er I kede af at miste hende?

Annonce:

- Vi respekterer, at hun træffer det valg, og vi kan da også godt se – som hun også selv skriver – at hun har behov for at fokusere på sine egne virksomheder, lyder det fra Groth.

Investorerne i 'Løvens hule' er fra venstre Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Jesper Buch. Foto: Lars E. Andreasen/DR
Investorerne i 'Løvens hule' er fra venstre Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Jesper Buch. Foto: Lars E. Andreasen/DR

Efter mediestorm: Ilse Jacobsen trækker sig fra 'Løvens hule'

Flugt fra løvehulen
Med Ilse Jacobsens exit er der kun to af de oprindelige fem løver tilbage i programmet - nemlig Christian Stadil og Jesper Buch.

Tommy Ahlers blev som bekendt uddannelses- og forskningsminister i maj, mens Birgit Aaby har trukket sig, fordi hun fremover vil fokusere på sin eksisterende investeringer.

Deres efterfølgere er allerede fundet. Den ene er it-millionæren Peter Warnøe, der er medstifter og administrerende direktør i venture capital fonden Nordic Eye - og i øvrigt en af kronprins Frederiks nære venner, der flere gange har stillet sin skihytte i Verbier til rådighed for kronprinsfamilien.

Annonce:

Den anden er Jan Dal Lehrmann, der var medstifter og administrerende direktør i Bilbasen og investor og administrerende direktør i Benjamin Media. De seneste otte år har han ifølge DR investeret i start-up-virksomheder og bruger nu blandt andet sin tid på Mybanker og detailkæden Normal.

Men nu mangler der altså endnu én.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Ilse Jacobsen til hendes exit.

Var med i 'Løvens hule': Nu er de blevet solgt for 130 millioner

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: