Annonce:
Annonce:

Efter 'Luksusfælden'-fiasko: - Det er psykisk hårdt

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' efterlades parret Camilla og Mads i en uvis position. Læs med her, hvor Camilla fortæller, hvordan det går parret i dag

Camilla og Michael har 2 børn sammen, og Michael har også 2 piger fra tidligere. Foto: Viaplay Group
Camilla og Michael har 2 børn sammen, og Michael har også 2 piger fra tidligere. Foto: Viaplay Group
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' bliver parret Camilla og Michael overladt til en noget uvis fremtid. Eksperterne, Carsten Linnemann og Sesilie Munk, råder dem nemlig til at søge gældssanering, men som seer finder man aldrig ud af, hvordan det ender med det.

Det er der dog en god grund til, fortæller Camilla til Ekstra Bladet.

- Det er en lang proces at søge gældssanering, det kan tage helt op til fem år, så lige nu er vi bare i gang med forberedelserne.

Men det betyder ikke, at det ikke er gået godt for parret efter optagelserne af 'Luksusfælden'. Camilla fortæller, at de bruger tiden på at spare sammen og holde det budget, som eksperterne lagde for dem.

- Det går meget godt med budgettet, vi sørger for hele tiden at holde øje med økonomien. Og så lægger vi penge til side fra diverse-posten hver måned som en lille opsparing.

Annonce:

Sygdomme udfordrer
I programmet fylder Camillas kroniske sygdom fibromyalgi en del, fordi den gør hende ude af stand til at passe et arbejde.

Om to måneder skal det vurderes, om hun kan få en førtidspension. Noget som er bittersødt, fortæller hun.

- Jeg håber på en førtidspension, fordi jeg gerne vil have ro og stabilitet. Det fortjener jeg. Men det er jo aldrig ens drøm ikke at kunne arbejde, siger hun og fortsætter:

-Det er hårdt psykisk. Jeg vil jo så gerne. Jeg har masser af drømme, jeg gerne ville udleve. Men jeg har en kronisk sygdom, der stopper mig, og det er der intet at gøre ved. Så nu håber jeg bare på ro og stabilitet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan så det ud, da Michael og Camilla fik af vide, at gældssanering var deres bedste håb for fremtiden. Foto: Viaplay Group
Sådan så det ud, da Michael og Camilla fik af vide, at gældssanering var deres bedste håb for fremtiden. Foto: Viaplay Group

Men Camilla er ikke alene om at kæmpe med sine udfordringer.

Annonce:

- Michael kæmper også med sin psyke og er ved at blive udredt for ADD og ADHD. Det er også årsagen til, at der er nogle ting, han ikke deltager lige så meget i herhjemme, som jeg gør. Han bliver lidt fremstillet som doven og ugidelig, men det er han altså ikke, siger hun.

Uhyggelige beskeder
Det er dog ikke alt ved deltagelsen i Luksusfælden, som har været godt, fortæller Camilla. Hun har nemlig modtaget nogle uhyggelige beskeder på de sociale medier, som har fremkaldt nogle mørke minder, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- I programmet der viser de jo vores bopæl, og de siger, hvilken by vi bor i. Det blev meget personligt. Og efterfølgende har jeg oplevet at få nogle uhyggelige beskeder fra mænd, som synes, jeg var meget interessant åbenbart.

Det er grundet Camillas fortid, at beskederne især skræmmer hende.

- Jeg har nogle dårlige erfaringer med det modsatte køn fra før i tiden.

Camilla valgte dog at sige fra i en video på Instagram.

- Jeg var nødt til at fortælle folk, at de ikke skulle skrive dumme beskeder til mig, fordi det vækker min ptsd.

Annonce:

På trods af de ubehagelige beskeder, fortryder parret ikke deres medvirken i 'Luksusfælden', fortæller Camilla.

- Det har gjort os stærkere som familie, og vi står tættere sammen nu og hjælper hinanden meget mere herhjemme med alle pligter, som skal gøres.

Du kan se 'Luksusfælden' hver tirsdag kl. 20.00 på TV 3 og Viaplay

Læs også: Afslører 'Korpset's hemmeligheder - Det ser du ikke på TV  

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: