Efter 'Luksusfælden': - Jeg kan ikke kende mig selv

Tine fra 'Luksusfælden' kan slet ikke kende sig selv på skærmen

Det går Tines økonomi langt bedre, efter hun har haft besøg af de økonomiske eksperterne. Foto: Nent Group Danmark
Det går Tines økonomi langt bedre, efter hun har haft besøg af de økonomiske eksperterne. Foto: Nent Group Danmark

47-årige Tine fra Valby blev i tirsdagens afsnit sat på noget af en opgave af eksperterne.

Med en gæld på 958.000 kroner og et stort forbrug af blandt andet fastfood, sodavand og særligt cigaretter, der alene koster hende 22.200 kroner om året, skulle Tine finde en måde at skære ned på de dårlige vaner.

Tine fik konstateret sklerose, da hun var 18 år gammel, hvilket har betydet, at hun ikke har haft muligheden for at arbejde på fuld tid, og hun har ofte fundet det vanskeligt at få pengene til at række hver måned.

Så da datteren, Naya, tilmeldte sin mor til 'Luksusfælden', valgte Tine at gribe chancen.

Kæmpe forvandling efter stort tv-chok

Ekstra Bladet fanger Tine over telefonen, hvor hun fortæller, at hun slet ikke kan genkende den Tine, som hun ser på skærmen.

- Jeg kan slet ikke kende mig selv i programmet, fordi der er sket så meget de efterfølgende måneder. Der er kommet meget mere struktur på hverdagen, og jeg har det hele tiden i baghovedet. Jeg hopper ikke bare på de nemme løsninger længere, siger Tine, som tidligere var stor tilhænger af takeaway.

Tine har overfor sine børn haft dårlig samvittighed over sin rod i økonomien.  Foto: Nent Group Danmark
Tine har overfor sine børn haft dårlig samvittighed over sin rod i økonomien. Foto: Nent Group Danmark
 

Dog er det ikke alle dårlige vaner, som Tine har formået at lægge på hylden.

På trods af at hun i afsnittet glædeligt kan fortælle eksperterne, at hun har skåret ned på rygevanen, så er det ikke længere tilfældet.

- Ja, jeg ryger desværre ligeså meget som før. Det er svært at lægge sådan en last fra sig, fortæller hun.

Følte sig presset
Tine fik af eksperterne valget om at sælge sin andelslejlighed med den fordel at kunne blive gældfri om blot to år, til forskel for de ellers 14 år det vil tage hende.

Til at starte med takkede Tine ja, men måtte efterfølgende indse, at hun havde fortrudt.

- Jeg følte mig nok lidt presset til at sige ja, når man står der på tv. Og det lød da også tiltalende at blive hurtigt gældfri. Men jeg kunne mærke, at det ikke var den rette beslutning, at jeg skulle pakke mit hjem ned og sætte det til salg.

'Luksusfælden'-eksperten Kenneth Hansen kalder det uansvarligt at have penge stående på sin konto, og det er der flere gode grunde til.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Flere kendte ansigter har haft besøg af 'Luksusfældens' eksperter. Få overblikket over dem her.