Efter massive rygter: - En upassende snak

Silas Holst kalder det upassende at tale om, hvorvidt han skal være 'Vild med dans'-dommer i næste sæson

Silas Holst vil nyde de sidste to uger på dansegulvet i stedet for at have fokus på den ledige plads ved dommerbordet.
Følg Film og tv

Hvem skal tage over for Britt Bendixen, når hun stopper som 'Vild med dans'-dommer efter denne sæson?

Det er det helt store spørgsmål i disse dage.

Ugebladet HER&NU har tidligere erfaret, at den kommende ledige plads ved dommerbordet skal overtages af Silas Holst, men flere gange har han afvist, at det skulle være på plads.

Selvom Britt Bendixens farvel nu er officielt, fastslår Silas Holst igen, at han ikke har hørt noget omkring dommertjansen.

Det gør han klart, da Ekstra Bladet fredag aften taler med ham efter 'Vild med dans'.

- Nej. Det kan jeg uden at lyve sige, at jeg ikke har hørt noget om, siger Silas Holst, der heller ikke mener, at det er det rette tidspunkt at tale om på.

- Jeg synes, det på alle måder vil være en upassende snak at tage, mens der er en sæson i gang, hvor der er fem dommere, og jeg er deltager på gulvet. Det er også det, jeg har fokus på lige nu sammen med Lise.

Silas Holst og Lise Rønne fik masser af ros fra dommerne fredag aften - og det var de meget glade for. Foto: Tariq Mikkel Khan
Silas Holst og Lise Rønne fik masser af ros fra dommerne fredag aften - og det var de meget glade for. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Silas Holst har allerede meldt ud, at denne sæson bliver hans sidste på dansegulvet.

- Så der er højst 14 dage tilbage. De skal nydes, og jeg skal være i nuet.

Da Ekstra Bladet fredag aften talte med Britt Bendixen, gjorde hun det klart, at hun ikke håber, at Silas Holst bliver hendes afløser - selvom hun tror, han vil være en god dommer.

- Det vil være fint, for han er meget vidende. Han er måske stadig lige lovlig ung, og jeg synes, han skal være aktiv danser lidt længere, fordi han er så dygtig og så lækker på gulvet, sagde hun.

Vil elske det
Tidligere har Silas Holst dog gjort det helt klart, at det bestemt ikke er noget, han er afvisende over for. Det sagde han til Ekstra Bladet, inden det blev offentliggjort, at Britt Bendixen stopper.

- Jeg ved slet ikke, om Britt stopper, så jeg blev meget overrasket over at læse det. Men jeg synes da, det ville være en kæmpe fornøjelse, hvis man fik lov til det en dag, sagde han og understregede:

- Hvis der skulle blive en plads ledig, så ville jeg springe på den! Jeg ville elske det.

Silas Holst og Lise Rønne gik igen videre fra dansekonkurrencen. På fredag gælder det derfor semifinalen.

Husker du Vickie Jo, der i mange år var fast inventar i 'Vild med dans'? Bliv meget klogere på, hvor hun er i dag lige her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time

SCORER

JACKPOT